Regeringspartier holder dør på klem for at udstyre danske soldater med ulovlige våben

På Christiansborg deler diskussionen om brugen af konventionsstridige våben Folketingets partier. I regeringen holder man sig åbne for potentielt at udstyre danske soldater med både klyngebomber og personelminer.

Venstre udenrigsordfører Christian Friis Bach (tv.) vil ikke afvise, at regeringen på sigt udstyrer danske soldater med både klyngebomber og personelminer.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstres Christian Friis Bach har med egne øjne set den skade, som våbnene kan forvolde – ikke mindst på civile.

Alligevel vil han ikke afvise, at danske soldater skal have adgang til både klyngebomber og antipersonelminer, som i øjeblikket spiller en afgørende rolle på slagmarken i Ukraine. Det, selvom Danmark har underskrevet to FN-konventioner mod brugen af våbnene.