Det er den eneste vej til fred, siger flere og flere lande. Det øger presset på vestlige ledere

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Tre europæiske landes anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat får presset på Danmark til at vokse. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Læger advarer mod risiko ved sorte tatoveringer. »De kan invalidere folk«.

  2. Palæstina vil fylde valgkampen: Ungdommen har fået sin Vietnam-krig.

  3. Nye oplysninger i skimmelskandale fører til markant oprustning: »Det her er en øjenåbner.«

  4. Politikere fra partiet har før sagt kontroversielle ting om Hitler og nazisterne. Alligevel afviser Anders Vistisen at have været naiv.

  5. »Den største menneskeskabte katastrofe:« 122 elever på britisk skole blev udsat for forsøg. I dag er kun 30 i live.

De europæiske landes anerkendelse af Palæstina vil øge presset på andre

Den internationale fordømmelse af Israels krig i Gaza er taget til i styrke – især israelernes ventede planer om at iværksætte en landoperation i den sydlige Gazaby Rafah har mødt hård modstand. Eyad Al-Baba/AFP/Ritzau Scanpix

Krigen i Mellemøsten er blevet dét politiske emne, der får allerflest følelser i kog.

Den deler befolkningen midt over, den har udløst store diskussioner internt i toppen af den danske regering, og onsdag satte den spot på en splittelse i EU.

Mens den internationale fordømmelse og boykotbevægelse mod Israel har været tydeligst på venstrefløjen, er den nu rykket helt ind i det politiske centrum hos regeringer, som Berlingskes Mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum, siger det. 

Norge, Spanien og Irland – hvoraf de to sidstnævnte er medlemmer af EU – meddelte onsdag, at de vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat for at skabe momentum bag en tostatsløsning

Der kan ikke blive fred uden en palæstinensisk stat, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at følge trop, men de tre landes seneste træk kommer unægteligt til at øge det hjemlige vælgerpres på Socialdemokratiet, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.

»Nu er der faktisk noget, regeringen kan gøre, noget, som næppe løser konflikten (...), men som sender et signal til Israel og premierminister Benjamin Netanyahu om, at der kun er én vej til varig fred – nemlig den tostatsløsning, som i årtier har været Danmarks, EUs og USAs vej til fred i Mellemøsten,« skriver han.

At chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, i denne uge har anmodet om udstedelse af arrestordrer på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsvarsminister, Yoav Gallant, samt tre Hamas-ledere for mulige krigsforbrydelser, er kun med til at øget presset på vestlige ledere.

EUs udenrigschef, Josep Borrell, skrev onsdag aften, at han tager notits af de tre landes beslutning – han vil »ufortrødent arbejde« på at fremme en fælles EU-holdning.

I flere europæiske lande, hvor regeringerne også er pressede af deres vælgerbefolkning, har man nu besluttet at gå videre med en anerkendelse af Palæstina.

Spørgsmålet er ifølge Bent Winther, om den danske regering kan blive ved med at stå på det samme balancerede standpunkt, som ikke udfordrer Israel.

146 lande anerkender Palæstina som stat.

Dagens Pilestræde

I et interview med Berlingske truer Morten Messerschmidt med at trække sig fra klimaloven, som Dansk Folkeparti var med til at forhandle og vedtage for fire år siden.

Hvorfor bakker han ud nu? Er klimaet blevet mindre vigtigt for Dansk Folkeparti?

Formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt er dagens gæst i Pilestræde. Lyt med her.

Fik du læst?

  • Talent 100 | Eksklusivt interview: Med raketfart er Johan Lange blevet den mest magtfulde dansker i en ultrahård branche.

  • Internationalt | Hun var 18 år og djævelen selv. Men en ny erkendelse ryster retssystemer verden over.

  • Sundhed | Her er den helt store guide til at optimere dit liv – det kræver simple greb

Lige nu

Donald Trump har i nat fået et vigtigt rygstød.

Hans værste rival gennem primærvalgene, Nikki Haley, siger, at hun vil stemme på ham til det kommende præsidentvalg.

Hun har ellers tidligere sagt, at Donald Trump »ikke er kvalificeret« til at blive præsident. Men nu siger hun: 

»Trump har ikke ageret perfekt. Det har jeg gjort klart mange gange. Men Biden har været en katastrofe. Så jeg vil stemme på Trump.«

God dag!