Et udskældt forskningsforsøg er blevet sparket til hjørne.
Forskere fra Københavns Universitet ville undersøge, om et såkaldt homøopatisk middel kan forhindre, at kvinder bliver ramt af blærebetændelse igen og igen.
Men De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer (VMK) har trukket stikket på det omdiskuterede forskningsforsøg.
Det sker i en kortfattet afgørelse, som Videnskab.dk har fået aktindsigt i.
Der er flere grunde til, at projektet ikke går igennem. Blandt andet opfylder det ifølge videnskabsmediet ikke kravet om at »bringe ny viden eller undersøge eksisterende viden«.
Det undrer Theis Lange, der er leder på Institut for Folkesundhedsvidenskab, som står for forsøget.
»Jeg er overrasket over, at det ender sådan her, men vi tager det ind. Det er et udtryk for, at nogle mennesker, som også ved noget om det, har vurderet anderledes end os, og det tager vi alvorligt,« siger han til Berlingske.
Nu tager Københavns Universitet afgørelsen til efterretning og har ifølge Theis Lange næppe tænkt sig at klage over den. Institutlederen vil dog ikke afvise, at projektet kan blive taget op igen en dag.
»Det kan være, at vi indsender en ny plan, men det er slet ikke afklaret endnu,« siger han.
En indiskutabel fodfejl
Der er flere grunde til, at Københavns Universitet har fået afslag.
For det første vurderer VMK, at der er risiko for, at resultaterne kan blive påvirket af såkaldte »fejlkilder« – for eksempel hvis deltagerne tager andet medicin samtidig.
Derudover mener komiteen, at forskerne først burde have lavet et mindre forsøg for at undersøge, om det kunne frembringe noget af betydning.
Og sidst men ikke mindst bliver det påpeget, at den person, der skal stå i spidsen for forsøget, en nyansat ph.d.-studerende, simpelthen ikke har nok erfaring til at lede projektet.
Hvad angår det sidste, lægger Theis Lange sig fladt ned og ærgrer sig over, at ansøgningen ikke har været skarp nok.
»Der er ingen tvivl om, at vi har lavet en fodfejl i ansøgningen i forhold til, hvem der er ansvarlig. Det var ikke sådan, det var tænkt. Det er indiskutabelt en fodfejl,« siger han.
Men når det kommer til de andre punkter, ser universitetet anderledes på tingene, end den videnskabelige komité gør.
Det, der skal undersøges, er ifølge Theis Lange i den »ekstrem« lette ende. Derfor mener han også, at man godt kunne lave et mindre forsøg parallelt.
»Det her bliver brugt i spandevis i øjeblikket. Vi taler ikke om noget, der aldrig er blevet brugt før, eller noget, der har en farlig sikkerhedsprofil.«
»De personer, der skulle have deltaget i studiet kommer nok til at tage medikamentet alligevel,« siger han til Berlingske.
»Forskning i tandfeer«
Projektet har mødt kras kritik fra flere forskere:
Andreas Lundh, der er seniorforsker på Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Danmark ved Syddansk Universitet, har over for Videnskab.dk tidligere kaldt det »problematisk«:
»Mit udgangspunkt er, at det her er nonsens-forskning. Så om vi taler fem tusind eller fem millioner kroner, så vil det være spildte penge. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at forsøget vil gøre os klogere.«
Også Jan Lindebjerg, der er overlæge ved Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, har været yderst skeptisk over for projektet. I en kommentar i Berlingske sidste år skrev han sådan her:
»Homøopati er videnskabeligt gennemtestet. Samlet konklusion baseret på gennemgang af cirka 50 eksisterende systematiske oversigter konkluderer entydigt, at det er virkningsløst ud over placeboeffekten.«
Han fastslog – ligesom en række andre forskere har gjort – at man ikke ville få noget ud af forsøget.
»Yderligere forskning i homøopati kan sammenlignes med forskning i tandfeers adfærd. Man kan for eksempel undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for børn af velstående forældre. Og man vil kunne producere videnskabelige svar. Men det siger intet om tandfeer, for de findes ikke,« skrev Jan Lindebjerg.
Holder fast: »Relevant at undersøge«
I afgørelsen fra De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer bliver selve ideen med projektet dog ikke anfægtet.
Theis Lange fastholder også, at forsøget stadig er relevant.
»Det er et medikament, som bliver brugt af rigtig mange mennesker, og som mange mennesker mener har en effekt. Det er faktisk interessant, og jeg mener, at det er relevant at undersøge seriøst,« siger han.
Ifølge Theis Lange er kunder, der allerede bruger produktet, tilfredse med det.
Det, som skulle bruges i projektet, indeholder ifølge virksomheden Allergica vand, sprit, sølvnitrat, smalbladet solhat, agerpadderok, bier og spansk flue (hvilket er en bille).
Deltagerne i forsøget skulle efter planen blot drikke et par dråber af midlet, der bygger på en blanding af dyr og planter.
Selve blandingen skulle fortyndes 10.000 gange.
Artiklen gav tidligere det indtryk, at afgørelsen fra De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer var faldet for nylig, men den faldt sidste år.
