Et ph.d.-projekt på Københavns Universitet (KU) om den alternative behandlingsform homøopati kommer til at koste lidt over 300.000 offentlige kroner.

Det skriver Videnskab.dk, der har fået indsigt i forsøget og samarbejdsaftalen mellem KU og virksomheden Allergica. Heraf fremgår det, at forsøget er beregnet til at koste 5.145.714 kroner, hvor cirka halvdelen af udgifterne bliver betalt af Allergica. Firmaet producerer det homøopatiske middel Cantharon, der skal undersøges. De resterende kroner skal komme fra private eller offentlige fonde.

Pengene går til løn til en forsker, som fem timer om ugen skal vejlede en ph.d.-studerende, der de næste år vil at arbejde med forsøget, og blandt andet derfor mener Andreas Lundh, der er seniorforsker på Center for Evidensbaseret Medicin Odense (CEBMO) og Cochrane Danmark ved Syddansk Universitet, at forsøget er problematisk.

»Mit udgangspunkt er, at det her er nonsens-forskning. Så om vi taler fem tusind eller fem millioner kroner, så vil det være spildte penge. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at forsøget vil gøre os klogere,« siger Andreas Lundh til Videnskab.dk, hvor han påpeger, at selvom 300.000 er relativt lille beløb, siden det er dyrt at lave forskning, vil den tid og alle de kræfter ville kunne blive brugt bedre på anden forskning.

Theis Lange er leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU, hvor forsøget skal udføres, og han mener, at der er interessante forskningsmæssige spørgsmål at afklare.

»Jeg synes, vi har lavet en rigtigt fornuftig aftale. Vi tager ingen økonomisk risiko, og vi lægger ingen penge i projektet, ud over at vi støtter indirekte ved, at nogle af vores seniorforskere bruger tid på det,« siger han.

Tandfeer og den udskældte behandlingsform

Homøopati er kort sagt en alternativ behandlingsform, hvor man som medicin giver patienten stærkt fortyndede opløsninger af stoffer, som i større doser fremkalder de samme symptomer som sygdommen.

Forsøget mødte blandt andet derfor også kritik fra Jan Lindebjerg, der er overlæge ved Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet.

I en kommentar i Berlingske tidligere på året skrev han, at »homøopati er videnskabeligt gennemtestet. Samlet konklusion baseret på gennemgang af cirka 50 eksisterende systematiske oversigter konkluderer entydigt, at det er virkningsløst ud over placeboeffekten.«

Han fastslog derfor, ligesom en række andre forskere har gjort, at man ikke ville få noget ud af forsøget.

»Yderligere forskning i homøopati kan sammenlignes med forskning i tandfeers adfærd. Man kan for eksempel undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for børn af velstående forældre. Og man vil kunne producere videnskabelige svar. Men det siger intet om tandfeer, for de findes ikke,« skrev Jan Lindebjerg.

Lars Bjerrum, der er professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet og hovedvejleder for det omtalte ph.d.-projekt, ønskede ikke at svare på Jan Lindebjergs kritik i Berlingske.

Agerpadderok, bier og spansk flue

På Allergicas hjemmeside kan man læse nærmere om produktet Cantharon, der skal undersøges på KU.

Det indeholder ifølge firmaet vand, sprit, sølvnitrat, smalbladet solhat, agerpadderok, bier og spansk flue (hvilket er en bille).

Allergica har også lavet en række spørgsmål/svar, der relaterer sig til ph.d.-projektet.

Målet med projektet er ifølge Allergica, at kvinder forhåbentlig kan tilbydes Cantharon som behandlingsmulighed hos deres egen læge, når de lider af tilbagevendende blærebetændelse.

Allergica vil dog ikke fjerne produktet Cantharon fra sit sortiment, hvis ph.d.-projektet ikke kan dokumentere, at det virker.

»At Cantharon ikke virker på en bestemt patientgruppe betyder ikke, at andre patientgrupper ikke har glæde af det. Man kan forestille sig, at Cantharon fortsat kan anbefales forebyggende til kateterbrugere eller mod akut blærebetændelse,« skriver Allergica på sin hjemmeside.