Forældre begår særligt én fejl: Sådan kommer dit barn ud af eksamensangsten

Hvert år ved eksamenstid ringer telefonerne hyppigere hos Psykiatrifondens rådgivning, hvor gymnasieelever og studerende søger råd mod eksamensangst. Her er de råd, de unge får.

Eksamener kan fremkalde angst og nervøsitet, men der er råd mod eksamensangst. Janus Engel/Ritzau Scanpix

Når sommeren rammer, springer studenterne ud. Boblerne flyder, vognene dytter, og huerne kastes op mod sommerhimlen. Men i ugerne inden er humøret markant anderledes. Der hersker eksamensangsten.

Det oplever de hos Psykiatrifonden, der driver en rådgivning for personer med psykiske udfordringer. Og hvert år i maj og juni har de særligt travlt med at rådgive unge med eksamensangst.