Næsespray og saltvandsdråber kan gøre underværker, når snudeskaftet er stoppet til med snot og slim.

Men undersøgelser viser også, at de lindrende midler kan mere end bare symptombehandle. Næsesprayen kan nemlig også være effektiv i forhold til at forkorte varigheden af en forkølelse.

National Institute for Health and Care Research (NIHR), som er den britiske regerings største finansieringskilde inden for sundhedsforskning, har lavet et større randomiseret forsøg med 13.799 voksne patienter, der alle havde eksisterende helbredsproblemer eller risikofaktorer som astma, hjerteproblemer, nedsat og immunforsvar.

Patienterne blev placeret i tre forskellige behandlingsgrupper – nogle fik en gelbaseret næsespray, andre fik en næsespray bestående af saltvand, og de sidste skulle forsøge at dyrke fysisk aktivitet og lindre stress.

Alle grupper oplevede en reduktion i antallet af dage med slemme symptomer og brug af antibiotika med 25 procent.

Men begge næsespray var mere effektive i forhold til at fremskynde helbredelsen. Her oplevede patienterne i snit en forkortelse af sygdommens varighed med 20 procent, hvilket resulterede i et færre antal sygedage på 20-30 procent. 

For gruppen, der skulle dyrke motion og lindre stress, oplevede de blot en reduktion af sygdommen på fem procent.

Grupperne, der skulle behandles med en næsespray, skulle bruge den seks gange om dagen, efter at de kunne mærke de tidlige symptomer på forkølelsen.

Hjælper også hos børn

Der er også godt nyt at hente, hvis poderne derhjemme lidt for ofte rager en snue til sig.

En undersøgelse fra University of Edinburgh viser nemlig, at børnene i forsøget – som alle var under syv år – der brugte saltvandsdråber, inden for 24 timer efter at symptomerne var opstået, kom sig to dage tidligere end dem, der slet ikke brugte dråberne. Andre medlemmer af deres husstand var også mindre tilbøjelige til selv at udvikle forkølelsessymptomer.

Gruppen, der ikke fik dråberne, fik håndkøbsmedicin og blev opfordret til at hvile sig.

Det skriver videnskabsmediet New Scientist.

Forskerne fandt dog også ud af, at børnene, der brugte dråberne senere end 24 timer efter de første symptomer, ikke klarede sig bedre end dem, som slet ikke fik dem. Derfor tyder det på, at hurtig behandling er afgørende.

Ifølge hovedforskeren bag, professor Steve Cunningham, lader det til, at kloridionerne i saltvand kan få cellerne til at danne mere af et antiviralt stof kaldet hypoklorsyre. Hypoklorsyre er en del af vores medfødte immunsystem.

Professor William Schaffner fra Vanderbilt University Medical Center, som ligger i delstaten Tennessee i USA, er dog mere skeptisk.

»Jeg vil gerne se flere beviser for at blive overbevist om, at dette (næsespray med saltvand, red.) har en antiviral effekt snarere end symptomatisk lindring,« sagde han til New Scientist.