Børnenes forældre blev revet fra dem på et splitsekund. Nu kan de blive tvunget ud af deres barndomshjem

For to måneder siden blev et forældrepar dræbt i en trafikulykke i Hillerød og efterlader sig to børn, der nu er forældreløse. Trods familiens ønsker kan børnene være nødt til at flytte ud af deres hjem. Politikere vil undersøge muligheden for en mere fleksibel lovgivning.

En tidlig julimorgen blev et forældrepar dræbt i en trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. Deres to efterladte børn kom alvorligt til skade i ulykken. Da der er nedlagt navneforbud i sagen, har Berlingske sløret familiens ansigter og nævner ikke deres navne i artiklen. Privatfoto

De to søskende lå på Rigshospitalets intensivafdeling, da de første gang stillede spørgsmålet:

»Hvor skal vi bo?«