Stress og mistrivsel gør, at danske børnefamilier er pressede som aldrig før.
Nye overraskende tal viser, at arbejdstiden blandt danske børnefamilier er højere end i de fleste andre vestlige EU-lande. Det har Berlingske for nylig kunne fortælle.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at forældre under 40 år i danske børnefamilier i gennemsnit arbejder 27 timer om ugen hver, og det tal er højere sammenlignet med mange andre vestlige EU-lande. Kun 22 procent af kvinder i Danmark er på deltid, mens det eksempelvis er tilfældet for 52 procent af kvinderne i Holland.
Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan københavnske familier håndterer det stigende pres ved at arbejde i bilen, i weekenden og når børnene er lagt i seng eller ved at passe deres børn derhjemme.
Tendensen har fået De Konservative til at foreslå ny politik:
Servicefradraget, som i 2023 ligger på 6.600 kroner pr. person, vil partiet hæve med 5.000 kroner pr. person. Altså, lidt under en fordobling af det nuværende.
Det skal aflaste børnefamilierne og give forældre mere tid med deres børn.
»Servicebidraget er en god håndsrækning, fordi det giver mulighed for, at man tilkøber sig noget af den hjælp til eksempelvis rengøring, som gør, at man kan få hverdagen til at hænge lidt bedre sammen,« fortæller Mette Abildgaard, der er familieordfører og medlem af Folketinget for De Konservative.
Det højere servicefradrag vil ifølge hende aflaste familier og give forældre mere tid med deres børn.
»Det skal hjælpe de familier, som synes, det er svært at få hverdagen til at gå op med at hente og bringe børn til spejder og håndbold to gange om ugen og alt muligt andet.«
Forslaget kommer i forbindelse med det årlige landsråd, som De Konservative holder den 23. og 24. september, og det er noget, de gerne vil bringe med til finanslovsforhandlingerne.
Det koster jo stadig ret mange penge for en almindelig familie at få eksempelvis hjælp til rengøring. Er det så ikke ret urealistisk, at alle børnefamilier kan bruge det her forslag som en hjælp?
»Jo, naturligvis koster det mange penge at hive hjælp ind, men det er faktisk mit indtryk, at det primært ikke er økonomien, som danskerne er presset på, det er tiden, de mangler, og her vil et højere servicefradrag gøre det muligt at tilkøbe sig hjælp og få mere tid selv,« siger Mette Abildgaard.
Så det her er ikke et forslag, der bare skal gavne den øvre middelklasse og opad?
»Det er noget, som alle kan benytte sig af, uanset hvad ens indtægt er. Men det er klart, at man skal købe rengøring via et selskab, som er registreret, for at få adgang til den her fradragsordning.«
Men er det realistisk, at næsten en fordobling af servicefradraget vil hjælpe familier, der er stressede og pressede i hverdagen?
»Jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde, at flere familier vil tilkøbe sig den hjælp, som frigør lidt tid i hverdagen, så man ikke behøver bruge den på støvsugning og vinduespudsning, men i stedet vil være mere sammen med sine børn.«
Og det er ikke bare en hjælp til de familier, der allerede har råd til rengøringshjælp, havearbejde og børnepasning?
»Om man har råd til rengøring i dag, er jo i høj grad en prioriteringssag, men der er familier i dag, som har svært ved at finde råd til rengøring i deres budget, og her vil et øget servicefradrag være en håndsrækning til dem og hjælpe med, at endnu flere kan blive aflastet i et travlt familieliv,« siger Mette Abildgaard.
