38-årige Lise Marie Lønsbo Thy og hendes mand har tre børn og arbejder ikke bare inden for normal arbejdstid. Hun arbejder også i de perioder, der er ledige. Tidligt om morgenen. I bilen. Om aftenen, når børnene er lagt i seng. I weekenden. Og i den tid, der er tilovers, når hverdagen har taget sit, kæmper hun for at sikre bedre vilkår for både egne og andre børn.
»Det er på den måde, vi får det til at fungere. Det er stramt, og for mit vedkommende er det blod, sved og tårer, for jeg synes ikke, at de offentlige institutionstilbud er acceptable, og det er børnene, der betaler prisen,« siger hun og tilføjer: