Bestemt stof kan fjerne syge celler i kroppen. Forsker håber, at det kan nedsætte vores aldringshastighed

En af de vigtigste årsager til, at vi bliver ældre og udvikler aldersrelaterede sygdomme, er nogle bestemte uvelkomne celler, vi danner flere af med alderen. Forskning viser, at et stof – som blandt andet findes i mad – kan fjerne cellerne og dermed forsinke aldring. Nu skal danske forskere teste stoffet på mennesker.

Stoffet findes naturligt i bestemte former for frugt og grønt, og virker ved at øge immunsystemets evne til at fjerne de uvelkomne celler, fortæller forsker. Mathias Eis

Når vi bliver ældre, sker der utallige processer i vores krop, som aldringsforskere over hele verden forsøger at finde metoder til at kunne påvirke.

En af forskerne er Line Jee Hartmann Rasmussen, der har kastet sin interesse over et lille stof, der har vist sig at kunne påvirke en af nøgleårsagerne til, at vi bliver ældre og udvikler sygdomme.