Få emner har vist sig at være så sejlivede i den offentlige debat som den danske skatteforvaltnings sundhedstilstand. Godt hjulpet på vej af skiftende skandalesager har spørgsmålet om skattevæsenets effektivitet – eller mangel på samme – de senere år igen og igen stjålet overskrifter og fremkaldt stærke følelser på tværs af det politiske spektrum.
Eksperter i forvaltning har bl.a. placeret skylden hos mange års centralisering og nedbemanding af skattevæsenet. Især tre sager, der samlet har kostet statskassen milliarder, har været benzin på bålet:
Først sagen om de fejlbehæftede ejendomsvurderinger, der førte til, at vurderingssystemet blev suspenderet, mens et nyt udvikles.
Dernæst skandalen om refusion af udbytteskat, hvor storsvindlere uhindret lænsede statskassen ved at kræve skattekroner refunderet, de slet ikke havde ret til.
Og endelig det totale sammenbrud af IT-systemet EFI i 2015, der skulle stå for inddrivelsen af danskernes stadigt stigende skattegæld til stat og kommuner. EFI inddrev ganske enkelt gæld i strid med reglerne – blandt andet inddrev systemet forældet gæld, og borgeres privatøkonomi blev overvåget ulovligt. Sagen viste, at det danske skattevæsen ikke var i stand til at løse en af sine kerneopgaver, og EFI blev i hast lukket ned fra den ene dag til den anden.
Som en konsekvens måtte statens vagthund, Rigsrevisionen, sidste år for første gang nogensinde tage forbehold for, om selveste statsregnskabet var korrekt: I kaosset efter EFIs nedlukning var Skatteministeriet ikke i stand til at opgøre, hvor stor en del af danskernes samlede – og stigende – skattegæld på rekordhøje 109 milliarder kroner, staten stadig havde krav på – og reelt kunne inddrives.
»Den mangelfulde inddrivelse medfører efter Rigsrevisionens vurdering betydelige tab for det offentlige,« skrev Rigsrevisionen i en uhørt hård kritik af Skatteministeriet.
I erkendelse af, at både rød og blå blok havde haft skatteministerposten og dermed det øverste ansvar undervejs i forløbet, indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk borgfred om emnet. Resultatet har været en total nulstilling af skattevæsenet, der nu skal genopbygges helt fra bunden. En øvelse, der kommer til at tage år.
Mens vi venter på det, er det værd at tage temperaturen på skattevæsnet. Hvor galt står det egentlig til? Kan myndigheden sikre, at der er penge nok i kassen til at betale for skoler, veje, politi, forsvar – for slet ikke at nævne alle politikernes dyre valgkampsløfter?
987 mia. kroner i kassen
Lad os begynde med helikopterperspektivet: Målt på effektivitet er den danske skatteforvaltning formentlig bedre end sit rygte.
I 2018 blev der i alt hentet 987 milliarder kroner i form af skatter, moms og afgifter ind til stat, regioner og kommuner. Størstedelen af dette beløb opkræves løbende mere eller mindre automatisk fra lønmodtagere og virksomheder via næsten 200 – for det meste stabile og driftsikre – IT-systemer med navne som eIndkomst og Skattekontoen. Systemer, som offentligheden sjældent hører meget om, da de for det meste løser opgaven.
Skattevæsenets udfordringer har altså ikke et omfang, så vi grundlæggende skal være bekymrede for rigets overordnede husholdningsbudget, der sidste år resulterede i et nydeligt overskud på 41 mia. kr. Pengene triller ind i statskassen måned efter måned, 4,6 millioner forskuds- og årsopgørelser ligger klar digitalt hvert år til tiden, og OECDs sammenligninger af en lang række landes skatteforvaltninger, der udsendes hvert andet år, placerer igen og igen den danske skatteetat i den absolutte top blandt lande som Sverige og Norge, når der måles på effektivitet.
Bemærkelsesværdigt nok roser OECD især den høje grad af digitalisering af det danske skattevæsen – hvilket stikker i øjnene i kølvandet på netop IT-skandalen med EFI-systemet, der som nævnt førte til omlægningen af hele skattevæsenet. Skat som myndighed blev ganske enkelt nedlagt som led i regeringens kriseplan »Skat ud af krisen« – og navnet »Skat« eksisterer i dag udelukkende som en hjemmeside.
Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) var »den samlede konstruktion blevet for stor. Organisationen for kompleks. Ansvars- og ledelsesstrukturen for uigennemskuelig.« I stedet blev myndigheden 1. juli 2018 opdelt i syv helt nye styrelser med fællesbetegnelsen »Skatteforvaltningen« – alle styrelser direkte underlagt Skatteministeriets departement, hver med sin administration og kerneopgave – såsom Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen og Toldstyrelsen.
Styr på motor og told
Efter et lille års tid foreligger de syv styrelsers årsberetninger nu, og derfor kan vi bl.a. gøre status over, om de enkelte styrelser indfrier deres såkaldte resultatkrav – en målestok for, om de løser deres opgaver. Og dykker man ned i tallene, står det klart, at skatteforvaltningen fortsat slås med betydelige udfordringer.
Dog først de positive takter:
Motorstyrelsen, der skal sikre, at landets biler, motorcykler og lasbiler er registreret korrekt og er belagt med de rette afgifter, fungerer i det store hele: 96,2 procent af sagerne afgøres korrekt, 86,9 procent af sagerne inden for tidsfristen – og kunderne er overordnet set tilfredse.
Administrations- og servicestyrelsen, der har det overordnede ansvar for administrationen af skatteforvaltningen – såsom lokaler, drift, rekruttering og HR – i det danske skattevæsen har nået samtlige sine mål for året.
Toldstyrelsen, der skal sikre, at virksomheder og borgere betaler korrekt told, har også styr på store dele af butikken: Flere end ni ud af ti sager om eksportangivelser afsluttes inden for tidsfristen, det samme gør styrelsens kontroller af varebevægelser – i begge tilfælde har styrelsen nået sine mål. Til gengæld har styrelsen været for dårlig til at overholde tidsfristerne i såkaldte administrative afgørelsessager – det skyldes ifølge styrelsen selv en pukkel af sager om virksomheder, der har anmodet om toldgodtgørelse.
Inddrivelsen halter fortsat
Og så til de mindre positive resultater:
Skattestyrelsen står med hele skatteforvaltningens måske allervigtigste kerneopgave: At sikre, at der opkræves korrekt skat fra borgere og virksomheder. Dette skal især gøres gennem vejledning og kontrol. Men styrelsen er ikke helt i mål med den måske vigtigste opgave: Stikprøvekontroller viser, at 5,8 procent af styrelsens sager har været fejlbehæftede. Ifølge styrelsens egne resultatkrav må andelen højst være fem procent. Kundetilfredsheden er også lavere end krævet, mens styrelsens sagsbehandlingstider til gengæld lever op til resultatkravene. Skattestyrelsen har også fået opgaven med at rydde op efter skandalen om udbetaling af udbytteskat: Antallet af medarbejdere til opgaven er tidoblet, og det skønnes, at staten kan hente op til seks milliarder kroner hjem igen fra retssager mod bagmændene.
Vurderingsstyrelsen står med den tunge opgave at sikre retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger. Fejlbehæftede vurderinger har tidligere voldt Skat enorme problemer i en grad, så man helt tilbage i 2013 suspenderede ejendomsvurderingerne og varslede et helt nyt vurderingssystem. Det nye system skulle i første omgang være trådt i kraft i år, men arbejdet med at udvikle systemet har vist sig så kompliceret og usikkert, at man fra politisk side indtil videre har valgt at udskyde udsendelsen af nye ejendomsvurderinger til 2020. Af samme årsag er Vurderingsstyrelsens mål for 2018 helt udgået af årsberetningen. Meget tyder altså på, at den nedslående saga om ejendomsvurderingerne langt fra er overstået.
Den måske ømmeste akilleshæl for skattevæsenet er inddrivelsen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige – lige fra ubetalte politibøder, gammel restskat eller licens. En opgave, der lå i ruiner, efter at EFI blev lukket i 2015. En stor del af opgaven, der i dag er placeret hos den nye Gældsstyrelsen, består derfor i at rydde op i og manuelt gennemgå titusindvis af gamle fordringer for at vurdere, om de fortsat er retskraftige, eller om de skal afskrives. Opgaven er enorm, og styrelsen har derfor ansat 700 nye medarbejdere til opgaven. Styrelsen halter dog langt efter sit eget mål for disse såkaldte genoptagelsessager: 75 procent skulle være færdigbehandlet, men styrelsen nåede kun 27 procent. Styrelsen påpeger dog, at man er på rette vej med gældsinddrivelsen: Bl.a. har man nu fået gang i den såkaldte modregning, hvorved en eventuel skattegæld kan modregnes i en skyldners overskydende skat eller anden ydelse fra det offentlige. Hver måned inddriver styrelsen gæld for 600 millioner kroner til de offentlige kasser, hvilket faktisk er bedre, end før EFI blev slukket.
Problemerne i Gældsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen bringer os videre til den sidste af skattevæsenets onde ånder, nemlig driften og udviklingen af forvaltningens 200 IT-systemer – en opgave, der i dag ligger hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her kæmper man også hårdt med at indfri ambitionerne. Kun 32 procent af de igangværende udviklingsprojekter, der bl.a. tæller både det kommende inddrivelsessystem og ejendomsvurderingssystem, har overholdt de aftalte tidsfrister. Målet var det dobbelte – 70 procent. Årsagen beskrives som »manglende afklaring af finansiering samt interne afhængigheder projekterne imellem«. Bedre går det med driften af de eksisterende forretningskritiske systemer, der var tilgængelige hele 99,9 procent af tiden.
10.000 årsværk
Selv om motoren i det danske skattevæsen – at opkræve skatter og afgifter til det offentlige – altså i vid udstrækning fortsat fungerer, er der væsentlige huller i især inddrivelsen af gæld og udviklingen af de nye systemer. Huller af en størrelse, der ifølge Rigsrevisionen vil koste statskassen milliarder. Og ifølge Skatteministeriet må vi væbne os med tålmodighed: Først i 2021 ventes den nye inddrivelse såvel som ejendomsvurderingerne omsider at køre på skinner.
Til den tid vil skattefar i øvrigt have fået så meget ekstra økonomisk nødhjælp fra Christiansborg, at han hvert år vil suge 8,2 milliarder kroner ud af statskassen og have næsten 10.000 årsværk til sin rådighed. Hvilket i parentes bemærket vil være en fordobling af begge tal på bare ti år. Og i øvrigt bringe skattevæsenets medarbejderstab tilbage til samme niveau som i begyndelsen af nullerne – før politikerne begyndte på deres effektivisering.
