Islam fylder mere i Danmark. Slår man ned mellem Vibevejs røde boligblokke i Københavns Nordvestkvarter, bliver man mødt af to turkise minareter, som hæver sig over Imam Ali Moskeen og de omkringliggende hustage. Cirka 20 minutters gang derfra tårner endnu et bønnetårn over Rovsingsgade.
Det samme syn er de senere år skudt op i Roskilde og Brabrand ved Århus. Faktisk viste den sidste kortlægning fra Aarhus Universitet, at antallet af danske moskeer på omkring et årti er steget fra 115 til cirka 170.