En kun 16-årig dansk facebookbruger fik sig et chok, da han en dag var blokeret fra Facebooks beskedtjeneste, Messenger.
Årsagen var, at han havde brudt Facebooks regler for, hvilket indhold det er tilladt at dele på den sociale platform.
Derfor havde Facebook nu udelukket ham fra at kommunikere med sine venner via Facebook og Messenger i 24 timer.
En straf, den 16-årige danske dreng fandt både uforståelig og urimelig hård.
»Nu har jeg ikke engang lov til at skrive beskeder. Jeg kan måske forstå, hvorfor jeg ikke længere kan lave opslag og kommentere, men hvorfor må jeg ikke skrive til mine venner?,« spurgte drengen.
»De her venner betyder alt for mig. Og nu kan jeg ikke engang skrive til dem,« lød det ulykkelige svar fra den danske dreng.
Episoden fremgår af en intern rapport fra Facebook, som Berlingske har læst. Rapporten er en del af et omfattende læk af tusindvis af dokumenter, som de seneste uger har givet en lang række avisoverskrifter verden over.
Dokumenterne tog en intern whistleblower, Frances Haugen, med sig, da hun forlod virksomheden i foråret. Siden har hun delt dokumenterne med myndighederne og Kongressen i USA. Berlingske og en håndfuld andre medier i Europa har fået adgang til dokumenterne via en kilde i Kongressen.
Berlingske har blandt andet kunnet fortælle, hvordan ansatte hos verdens største sociale medie har slået alarm over den umulige kamp mod hadefuldt og voldeligt indhold på platformen.
Materialet omfatter en lang række interne notater og rapporter, der især beskæftiger sig med problemstillinger relateret til Facebooks kamp for at sikre, at platformen er et trygt og ordentligt sted at færdes.
Kender ikke regler
Undersøgelsen, der omtaler den 16-årige danske dreng, er baseret på analyser af næsten 3.500 sanktionerede Facebook-brugeres svar. Og den forsøger blandt andet at kortlægge, om platformens milliarder af brugere overhovedet forstår Facebooks regler for, hvilket indhold der er tilladt at dele.
Det gør de ofte ikke, konkluderer rapporten blandt andet.
Især yngre brugere og »førstegangsovertrædere,« som de kaldes i rapporten, reagerer med stor overraskelse, når de får et opslag fjernet af Facebook og efterfølgende sanktioneres.
Når de slår indhold op, der eksempelvis er hadefuldt eller tilskynder til vold – hvilket mediegigantens såkaldte fællesskabsregler forbyder – er det sjældent af ond vilje, men blot udtryk for sjov og ubetænksomhed, konkluderer rapporten.
»De yngste brugere (i alderen 13 til 21 år) var i højere grad tilbøjelige til at beskrive deres opslag af stødende indhold som udtryk for »sjov« eller »en joke«. Mange af disse brugere beskrev deres opslag som »ikke så slemme« og afviste, at intentionen var »at støde nogen«.
I stedet nævnte brugerne »kedsomhed, ensomhed og drilleri af venner«, som årsager til opslagene.
Et eksempel på dette er den 16-årige danske case. Han forklarer i rapporten, at han udelukkende havde opslået det kontroversielle indhold for sine venner på Facebook »for sjov«, og at han egentlig havde opfattet det som en joke, da han efterfølgende var blevet indberettet til Facebook.
»For respondenten var det både overraskende og bemærkelsesværdigt, at han mistede adgangen til Messenger«, konstaterer rapportens forfatter.
Træner for sportshold
Samme reaktion kommer fra flere andre unge brugere, der er endt i samme situation som danskeren.
En 21-årig belgier blev sanktioneret efter at have delt et stødende billede. Men han »anede ikke, at dét billede ville blive et problem«, forklarede han efterfølgende, hvor han understregede, at meningen »ikke var at støde nogen«.
En 19-årig inder endte i samme kattepine efter et opslag, der blot var ment som »underholdning« til vennerne.
Og ligesom den unge dansker, finder de unge overtrædere straffen urimelig og uforståelig. En 21-årig svensker skrev »i drilleri« et stødende opslag til et ven. Nu var han blokeret i en hel uge, hvilket var et stort problem for ham, fordi han brugte Facebook i sin egenskab af træner for et sportshold.
Samme problem oplevede en 21-årig mand, der efter et stødende opslag – udelukkende ment som »humor« – mistede adgang til Facebook og Messenger i en dag. Dermed kunne han ikke længere tilgå et fagligt forum på Facebook for studerende på hans uddannelsesinstitution.
Det er ikke kun de helt unge brugere, der misforstår Facebooks regler og straffe.
I det hele taget viser undersøgelsen, at »førstegangsovertrædere« – uanset alder – reagerer med overraskelse og anger, hvis de får at vide, at de bryder reglerne. Rapportens forfattere foreslår derfor, at disse brugere – i stedet for en hård udelukkelse, i højere grad idømmes »betingede straffe«, så de ikke med det samme smides på porten.
Vaneforbryderne er bevidste
Mens de unge ofte bryder reglerne ubevidst, ser det anderledes ud for Facebooks »vaneforbrydere«. For dem er der også masser af, konstaterer undersøgelsen.
De »bryder bevidst reglerne og laver grænseoverskridende indhold i håb om, at det ikke bliver fjernet«, konstaterer rapporten.
En 30-årig amerikansk mand postede nedladende indhold om homoseksuelle og var »ikke spor overrasket«, da han blev blokeret i 30 dage. Han ville »med stor sandsynlighed« gøre det igen, fortalte han i undersøgelsen. Og en 29-årig chilener skrev ligeledes »bevidst« hadefuldt om homoseksuelle, fordi han ganske enkelt var »frastødt af dem«.
Gengangerne er ofte drevet af meget politiske holdninger, og især de amerikanske overtrædere betragter Facebook som et venstreorienteret foretagende, der alt for ofte censurerer konservative holdninger, fastslår undersøgelsen.
Rapportens forfattere konkluderer opsamlende, at analysen er et redskab til at forstå de mekanismer, der »forhindrer folk i at følge fællesskabsreglerne« og samtidig gør Facebook i stand til bedre at vejlede brugerne til en mere »passende« brug af mediet.
Prøver at være fair
Martin Ruby, politisk chef for Facebooks moderselskab Meta i Norden, siger i en skriftlig kommentar, at der ligger »virkelig komplekse beslutninger« bag beslutningerne om, »hvad der er tilladt og ikke tilladt på vores platforme, og hvor grænserne mellem ytringsfrihed og skadeligt indhold skal trækkes«.
»Vi prøver selvfølgelig at tage så fair en beslutning som muligt, og at den pågældende sanktion står i forhold til overtrædelsen. I de fleste tilfælde vil man i første omgang modtage en advarsel. Kun hvis man gentagne gange overtræder reglerne, vil man blive sanktioneret på en måde, der kan hæmme adgangen til nogle funktioner. Vi informerer altid, når vi har pålagt en bruger restriktioner, ligesom vi gør opmærksom på muligheden for at anke beslutningen,« siger Martin Ruby.
