Sikkerhedschef om godsvogne fra ulykke: »Man kan ikke på nogen mulig måde kontrollere, om den sidder ordentligt fast«

Sikkerhedschef i dansk transportfirma står nu frem og afslører, at »ingen« med sikkerhed kan vide, om trailere sidder ordentligt fast på godsvogne som den, der var impliceret i den fatale togulykke på skinnerne over Storebælt 2. januar. Havarikommissionen oplyser også, at man har opdaget en mulig sikkerhedsrisiko ved vognene.

TRAIN
Der er muligvis en sikkerhedsrisiko forbundet med togvogne af den type, der var involveret i ulykken på skinnerne over Storebælt 2. januar. Og man har ingen mulighed for at tjekke, om de er sikret ordentligt, siger sikkerhedschef i CFL cargo Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Nye oplysninger rejser nu tvivl om sikkerheden ved godsvogne af den type, der var involveret i den alvorlige ulykke på skinnerne over Storebælt, der kostede otte mennesker livet og kvæstede yderligere 16.

Det står i dag klart, at en lastbiltrailer – en sættevogn – rev sig løs fra en godvogn og hamrede ind i et modkørende IC4-tog. Sættevognen var fastgjort således, at en særlig metaltap på traileren var nedsænket i et hul på togvognen. Men sikkerhedschefen i transportvirksomhed CFL cargo Danmark siger nu, at man faktisk »ikke med sikkerhed kan sige«, om disse lastvognstrailere overhovedet sidder ordentligt fast, når først de er sat på togvognene. Kun et særligt klik – når tappen sætter sig fast i hullet – giver en form for sikkerhed for, at traileren faktisk sidder fast.

»Vi kan ikke på nogen måde sikre, at de her trailere har været nede og sige klik. Vi kan ikke se det,« siger Dennis Larsen, der er sikkerhedschef i godstransportvirksomheden CFL cargo Danmark, der ikke selv ejer vognene og kun sjældent læsser dem, men tjekker dem inden afgang.

Han uddyber, at det kan betyde, at der kører vogne rundt i Danmark og Europa, som ikke er låst ordentligt fast. Reaktionen kommer på baggrund af, at Havarikommissionen i forbindelse med undersøgelsen af togulykken har opdaget et muligt problem med låsemekanismen på den type af godsvogne, der var involveret i ulykken.

»Det, vi har konstateret, er, at når lastbiltrailere læsses på godsvogne af denne type – og selv om læsning foregår efter gældende læsseregler, og vognen derfor burde være sikret – så har vores undersøgelser indikeret, at traileren i praksis kan risikere ikke at være låst,« siger Bo Haaning, der er undersøger i Havarikommissionen.

Undersøger Bo Haaning fra Havarikommissionen oplyser, at man i forbindelse med opklaringsarbejdet med ulykken på Storebæltsbroen 2. januar har fundet en mulig sikkerhedsrisiko ved låsemekanismen på samme type vogne, som var på godstoget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Øget kontrol

På baggrund af Havarikommissionens oplysninger, har Trafik-, bygge- og boligstyrelsen udsendt en advarsel til godstogsoperatører med en opfordring om at være særligt påpasselige, når de placerer sættevognene i lommevognene. Nogle af vognene har en nødbremse, der aktiveres, hvis lasten er løs, men det er langtfra alle, forklarer Dennis Larsen fra CFL cargo Denmark.

»Når man har sluppet den her, og den sidder fast, så kan man ikke på nogen mulig måde kontrollere, om den sidder ordentligt fast, ud over at man kan trække i udløserhåndtaget. Når du gør det, siger det klik, og så sidder den jo ikke fast længere,« siger han, men understreger samtidig, at sandsynligheden for, at der skulle ske noget er meget lille i betragtning af, hvor mange af denne type vogne, der kører i Danmark og resten af Europa set i forhold til risikoen for ulykker – derfor har han ingen betænkeligheder ved, at de fortsat kører på skinnerne.

Hos firmaet DB Cargo, der var operatør på det godstog, der var involveret i ulykken, kører man stadig med lommevogne, men kommunikationsdirektør i DB Cargo Jan Wildau understreger, at man følger opfordringen om øget kontrol, og sender advarslen videre i systemet.

»Vi orienterer naturligvis vores ejere i Tyskland om situationen i Danmark – hertil ulykken og de opfordringer, der kommer fra Trafikstyrelsen,« siger Jan Wildau.

Indfør skærpede regler

Hos havarikommissionen understreger undersøger Bo Haaning, at man endnu ikke ved, om den mulige sikkerhedsrisiko ved låsemekanismen på vognene er årsag eller medvirkende årsag til ulykken på skinnerne over Storebælt. Hos CFL cargo Danmark mener Dennis Larsen dog alligevel, at man bør indføre skærpede regler for de såkaldte lommevogne.

»Med mange andre vogntyper, hvor der er noget, der skal være fastgjort og sikret, der er der en visuel kontrolmulighed. Det kan være en viser, der peger på, om der er låst eller ikke er låst, og det burde man måske indføre på lige præcis de her vogne,« siger han.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser i en e-mail til Berlingske, at man har udsendt sin advarsel, fordi Havarikommissionens oplysninger bygger på en mistanke og ikke dokumenterede forhold – når styrelsen får yderligere oplysninger, vil man vurdere, om der skal »iværksættes yderligere sikkerhedsmæssige tiltag«.

Samlet set ved man ikke, hvad der præcist fik traileren til at rive sig løs fra togvognen 2. januar, men lokoføreren på passagertoget har ifølge sin advokat beskrevet, hvordan han umiddelbart før sammenstødet først ser de runde lygter fra godstoget, herefter opdager gnister ved skinnerne og få øjeblikke senere ser, at der hænger »noget stort«ud fra godstoget. Han når kun at bøje sig, inden de to tog brager sammen på broen, hvorefter han kravler ud af førerhuset og slår alarm.

Umiddelbart efter ulykken kunne Banedanmark oplyse, at alle restriktioner i forbindelse med kraftig vind var blevet overholdt, og dertil har en vindekspert, som Berlingske har talt med, også afvist, at vind alene kan være årsag til ulykken. I slutningen af sidste uge kunne Dansk Jernbaneforbund oplyse, at lokoførerne på begge tog var blevet afhørt af politiet, og at de havde handlet helt efter alle regler. Men den mulige sikkerhedsrisiko har man formuleret på engelsk og sendt videre til samarbejdspartnere i Europa.