Trafikstyrelsen advarer mod lommevogne efter dødelig ulykke på Storebæltsbroen

Der er »mulig risiko« ved brugen af lommevogne – den type af godsvogne, der 2. januar var involveret i togulykken på Storebæltsbroen. Det skriver Trafikstyrelsen i en advarsel.

TRAIN
Trafikstyrelsen har udsendt en advarsel mod lommevogne efter den fatale togulykke på Storebæltsbroen 2. januar, der kostede 8 mennesker livet og kvæstede yderlige 16 mennesker.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Trafikstyrelsen har netop udsendt en generel advarsel i forbindelse med arbejdet med lommevogne, som er den type godsvogn, der 2. januar var involveret i ulykken på Storebæltsbroen, som kostede otte mennesker livet, og hvor yderligere 16 mennesker blev kvæstet.

I advarslen på styrelsens hjemmeside skrives der følgende:

»Denne advarsel udstedes på baggrund af en orientering fra Havarikommissionen dags dato. Henvendelsen bygger på, at der er identificeret en mulig risiko for, at sættevognen ikke låses fast til skammel/saddel i forbindelse med transport.«

Der skrives endvidere, at da Trafikstyrelsen ikke har kunnet få dokumentation for, at risikoen alene er forbundet med den type af lommevogn, der var involveret i ulykken, gælder advarslen alle typer af lommevogne. Med advarslen følger en opfordring til, at godsoperatører »udfører ekstra kontrol ved sikring af låsemekanismen, når sættevogne monteres på godsvogne.«

Samtidig skriver styrelsen, at man nu vil undersøge nærmere, om risikoen kun er forbundet med den pågældende type af »lommevogne«, eller om den gør sig gældende i en bredere kontekst.

En metaltap og tyngdekraften

Lommevogne som den, der var involveret i ulykken på Storebæltsbroen 2. januar, fungerer lidt ligesom en ramme på toghjul, som man sætter en lastvognstrailer ned i. Det var lastvognstraileren – en såkaldt sættevogn – der havde revet sig løs fra et godstog med tomme flasker under stormen Alfrida, som allerede havde lukket Storebælt for bilister. Og det var den trailer, der hamrede ind i et modkørende IC4-tog, som skulle bringe 131 passagerer mod Sjælland.

Berlingske kunne i går skrive, at det eneste, der holder traileren fast på togvognen, er en metaltap og tyngdekraften, og talte i den forbindelse med kommunikationsdirektør Jan Wildau fra DB Cargo, der var operatør på godstoget.

»Vogntypen er kendetegnet ved, at tappen spænder traileren fast foran, mens de to aksler med hjulene – altså dæk og fælge – står bremsede i to brønde på hver sin side af vognen. Det er også derfor, at man ikke kan se hele dækket udefra,« udtalte kommunikationsdirektør Jan Wildau til Berlingske.

»Noget stort« hang ud

Det er endnu uvist præcis, hvad der har fået traileren til at rive sig løs fra togvognen, men lokoføreren på passagertoget har ifølge sin advokat beskrevet, hvordan han umiddelbart før sammenstødet først ser de runde lygter fra godstoget, herefter opdager gnister ved skinnerne og få øjeblikke senere ser, at der hænger »noget stort«ud fra godstoget. Han når kun at bøje sig, inden de to tog brager sammen på broen, hvorefter han kravler ud af førerhuset og slår alarm.

Umiddelbart efter ulykken kunne Banedanmark oplyse, at alle restriktioner i forbindelse med kraftig vind var blevet overholdt, og dertil har en vindekspert, som Berlingske har talt med, også afvist, at vind alene kan være årsag til ulykken. I slutningen af sidste uge kunne Dansk Jernbaneforbund oplyse, at lokoførerne på begge tog var blevet afhørt af politiet, og at de havde handlet helt efter alle regler.

Havarikommissionen arbejder fortsat på at opklare, hvordan ulykken kan ske og har oplyst, at der kan gå op til et år, før undersøgelsen ligger klar. Men det er tilsyneladende på baggrund af deres oplysninger, at Trafikstyrelsen har udsendt sin advarsel, men hvad den mere præcist beror på, vides endnu ikke.