»Hitlers Æselører«: Hitler-Stalin-pagten 1939-41

Den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop til venstre i billedet flankeret af den sovjetiske leder Josef Stalin, da den såkaldte »Hitler-Stalin-pagt« blev underskrevet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun en uge inden Den Anden Verdenskrigs udbrud indgik diktatorerne i Sovjetunionen og Nazityskland den 23. august 1939 en såkaldt »ikke-angrebs-pagt«, der skulle få stor betydning, og som den dag i dag fortsat er stærkt omdiskuteret. For den såkaldte »Hitler-Stalin-pagt« eller »Ribbentrop-Molotov-pagt« som den også kaldes efter udenrigsministrene, der forhandlede den på plads, havde også en hemmelig del, der opdelte Østeuropa i interessesfærer. De to lande gav med aftalen hinanden mulighed for at underlægge sig en række lande uden at den anden part blandede sig i det.

Det sås tydeligst ved, at det ellers selvstændige Polen blev delt omtrent lige over kun nogle uger efter, at Tyskland angreb landet, mens Sovjetunionen året efter fik frie hænder til at indlemme de tre baltiske lande.

Befolkninger i de erobrede områder blev siden udsat for utallige lidelser i form af henrettelser og deportationer. Aftalen, der også handlede om udveksling af varer, holdt i ét år og 10 måneder indtil den blev pludselig opsagt af Tyskland, da landet angreb Sovjetunionen den 22. juni 1941.

Den britiske historiker Roger Moorhouse har i bogen »En djævelsk alliance – Hitlers pagt med Stalin 1939-41« beskrevet aftalen og de konsekvenser, som den fik. I programmet medvirker cand. mag. og militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der er chef for Institut for Militærhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet.