Hitlers Æselører: Augustoprøret 1943

29. august 1943 afbrød de danske politikere den hidtidige politik, hvor regeringen samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. Det skete som konsekvens af nye tyske krav om blandt andet tyske standretter, der fremover skulle idømme danske sabotører dødsstraffe.

29. august 1943 trådte den danske samlingsregering ud af funktion, og datoen markerer dermed det officielle brud med samarbejdspolitikken. Her afholdes to minutters stilhed på Københavns Rådhusplads på etårsdagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vittus Nielsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Før bruddet blev en realitet, var der gået en måned med uroligheder over hele landet. Især i de større provinsbyer som Esbjerg, Odense og Aalborg førte protester mod tyskernes fremfærd til omfattende strejker og spontane demonstrationer, men også til ny håndfast opsætsighed overfor den tyske værnemagt.

Urolighederne og en samtidig betydelig stigning i omfanget af sabotageaktioner satte dermed samarbejdspolitikken, som ellers i tre år og med bred folkelig opbakning havde sikret ro i landet, under stort pres.

Urolighederne førte i flere tilfælde til skyderier og slagsmål mellem danskere og tyske soldater, og en generel tysk optrapning af volden kostede undervejs flere danskere livet. Overfald på tyske soldater kom Tysklands fører Adolf Hitler for øre, hvorfor han krævede en langt hårdere kurs end hidtil overfor sabotører og andre, der satte sig op mod besættelsesmagten.

I bogen »Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer« beskriver journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard urolighederne i august 1943 og de konsekvenser, de fik for samarbejdspolitikkens sammenbrud.

Hør dagens afsnit af »Hitlers Æselører« her.

Hør tidligere afsnit her.