Geheime Staatspolizei – Gestapo – var Tysklands hemmelige politi frem til Hitler-styrets fald i maj 1945. Politiet var ikke kun aktivt i Tyskland, men også i de erobrede lande, heriblandt Danmark hvor det bekæmpede modstandsbevægelsen.

I eftertiden havde Gestapo ry for at være et overordentligt effektivt, men også et ualmindeligt nådesløst og brutalt politi. Nyere forskning nuancerer dog dette billede en smule med hensyn til effektivitet. Det var et relativt lille korps, der blev ledet af yngre, dedikerede, ideologisk radikale jurister, blandt dem Werner Best, mens andre var almindelige politifolk fra Weimarrepublikken, der blot tilpassede sig det nye regimes krav.

Under de allieredes krigsforbryderdomstol i Nürnberg blev Gestapo stemplet som en forbryderorganisation, blandt andet på grund af politiets aktive medvirken i folkemordet på Europas jøder. Alligevel blev mange tidligere Gestapo-folk efter krigen ansat i det nye vesttyske politi og fik pension for deres ihærdige indsats for at bekæmpe nazistyrets kritikere og modstandere med alle tænkelige midler, herunder brugen af de såkaldte »skærpede forhør«, altså tortur.

I programmet medvirker historiker Henrik Lundtofte, der selv er forfatter til flere bøger om tysk politi i besættelsestiden og arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden under Sydvestjyske Museer i Esbjerg.

Samtalen tager udgangspunkt i en af de nyeste udgivelser på dansk om emnet »Gestapo – myter og sandheder om Hitlers Hemmelige politi« skrevet af den britiske historiker Frank MacDonough.

Hør det seneste afsnit her:

Hør tidligere afsnit her: