Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Her er en fortælling, der får Molbo-historierne til at blegne

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Desperate ældre

Bent Blüdnikow

Hvis De bruger bus, har De sikkert bemærket fortvivlede folk ved busstoppesteder. Movia har nemlig fjernet ruteplanerne, så ingen aner, hvor de kører hen. Joan Bøgh, der er gigtplaget pensionist, forklarer i bladet Faglige Seniorer: »Jeg er rigtig vred, for jeg bliver nødt til at orientere mig om busafgangene via køreplanerne. Jeg har ikke nogen smartphone.«

Danmarks Statistik havde fundet ud af, at antallet af ikke-digitale ældre over 64 kun var på 60.000 personer på Sjælland, så skide være med dem og køreplanen blev erstattet med apps. Og borgmestrene i Movias bestyrelse havde jo alle sammen smartphones og apps.

En kampagne støttet af Ældre Sagen og Forbrugerrådet fik omsider Movia til at ændre holdning og ledelsen besluttede at genopsætte køreplanen. Men sagen har nu taget en uventet vending, som sætter Molbohistorierne i skyggen. Opsætningen af køreplaner skal nemlig i EU-udbud, så Joan må vente i evigheder på sin køreplan.

Ole og fårene

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I gamle dage smed man folk ud af Danmark. Økonomen og digteren Christen Pram begik underslæb og blev sendt til Dansk Vestindien. Grundtvig skrev en udvandrersang til ham: »Langt højere bjerge«.

Mange år senere begyndte folk at forlade Danmark. Skriver-Hans i Hostrups syngespil »Eventyr paa Fodrejsen« slap ud af enevældsstaten og sejlede til Amerika. Og så er der Ole. Han sad på en knold og sang. Han rejste fra det fattige Danmark til Amerika.

Hvem var tilbage i landet? Fårene. De står der endnu og glor. Hvem er fårene? Det har økonomihistorikeren Anne Sofie B. Knudsen påvist. Udvandrerne til Amerika var initiativrige individualister. Fårene er de tilbageblevne kollektivister. Da Ole var rejst, skabte fårene velfærdsstaten. Hvis velfærdsstaten blev skabt af socialdemokraterne, kan man regne ud, hvad de er. Vi siger det ikke, for vi vil ikke her krænke fårene.

Utroligt

Lars Møller

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det sker ikke så tit, at Groft sagt ubetinget er enig med folketingskandidat Morten Messerschmidt (DF), men han har altså fat i noget. Folkeskolen ligner Titanic på vej mod isbjerget. Som den daværende kaptajn nægter de fleste af lærerne, at der er noget galt med kursen. Der findes ingen respekt og disciplin, men ved god gammeldags rundkredspædagogik kan man sagtens undvære så oldnordiske elementer.

Der er en del voldsepisoder også blandt de små klasser, men det skyldes socialetniske problemstillinger og er samfundets skyld.

Groft sagt går ind for disciplin samt en kærlig, men robust styring, der hviler på respekt, trit og retning. Børn er ligesom hundehvalpe. De skal have rammer, ellers bliver det noget rod. Fuldstændig som i folkeskolen. Naturligvis med undtagelser.