Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Alex Vanopslagh uden Mokaï, pistol og dannelse

Jespersen
Niels Jespersen. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Alex uden Mokaï og pistol

Niels Jespersen

Liberal Alliances Alex Vanopslagh har for et øjeblik lagt mokaï-flasken og pistolen fra sig for til gengæld at tage afstand fra »grænseløs og normnedbrydende liberalisme«. LA skal i stedet »være bedre til at tale om dyder, fællesskab og dannelse«. Det sker i et interview i Kristeligt Dagblad, hvor han også får sagt, at »frihed, lighed og broderskab var parolen, da borgerskabet i Frankrig fravristede enevælden magten under verdenshistoriens første liberale revolution i 1789«.

Groft sagt spekulerer på, hvorvidt den liberale formand nogensinde har hørt om »Life, Liberty and the pursuit of Happiness« eller »Taxation without representation«. Den amerikanske revolution fra 1776-1783 blev ellers i sin samtid anset for at være ganske liberal.

Groft sagt bifalder Vanopslaghs higen efter dannelse, men vi anbefaler, at han arbejder lidt mere på den historiske dannelse, før han giver interview.

Trump-fortolkning

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

En filosofiprofessor foreslog engang, at alle politikere skulle have et filosofikursus, men i stedet burde de få et kursus i tekstteori og tekstanalyse. Det er der behov for, når de skal læse Trumps tekster. De har endnu ikke vænnet sig til hans retoriske strategier, men det tog også lang tid, før folk vænnede sig til modernistisk lyrik.

Når Trump skriver en tekst, bliver den ureflekteret læst bogstaveligt og referentielt. De læser ham, som fundamentalister læser Bibelen. Hvis der står, at Eva blev skabt af et ribben fra Adam, ryster de på hovedet og siger, at det er jo absurd. Med andre ord: Når Trump siger, at han vil købe Grønland, så betyder det ikke, at han vil købe Grønland. Det er en retorisk figur, der skal fortolkes. Det har man ikke gjort. Det kan få katastrofale følger. Mon også politikerne tror, at havren kan sige: Jeg er havren?

Fake news om busser

Bent Blüdnikow

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvis man tager rundt i København, ser man ofte små grupper af tålmodige københavnere og turister, der står ved busstoppesteder og venter. De spejder efter busser, der ikke kommer. For sagen er den, at man i busselskabet Arriva har små lystavler, som annoncerer bussernes forventelige ankomst, men de passer sjældent. Det betyder, at de tålmodige, potentielle passagerer kan bruge ventetiden til at undre sig over, hvorfor den digitale oplysningstavle misinformerer.

Vi har fake news i medierne, men nogle i Arriva må more sig ganske gevaldigt med at lave falske oplysninger til ventende københavnere. I gamle dage sang Bodil Udsen revyvisen »hvad fanden går de rundt og gør i banken efter fem«. Nu kan vi synge med på sange om, hvad de laver i Arriva efter 12.00, for nu ved vi det. De morer sig med at lave falske oplysninger på lystavler.