Guide: Tre gode italienske restauranter lige nu – en af dem sender dig en tur i himlen

Berlingskes redaktion anbefaler italiensk i casual selskab.

Spaghetteria er et uhøjtideligt spisested, hvor man spiser midt i køkkenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Cicchetti

Madanmeldelse Cicchetti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Lokal italiensk restaurant på Nørrebro, hvor det regner med anti-pasti.Cicchetti betyder små snacks på italiensk, og navnet passer såmænd til restauranten, for herinde bestiller man nemlig lige præcis så mange anti-pasti-retter, som man nu engang har lyst til – eller maven har plads til. Alt efter hvad årstiden nu dikterer, og hvilke gode råvarer ejerne Nina og Rikke kan få fat på, skifter menuen ret ofte, og retterne ligger i prislejet 30-70 kr. Stemningen er meget afslappet, og der kan selvfølgelig skylles efter med (masser af) vin.

Hvad: Cicchetti
Hvor: Nørrebrogade 56, 2200 København N
Priser: Antipasti 35,-til 80,-

Mangia

Madanmeldelse: Mangia Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Folket bag vinbaren Bevi Bevi på Vesterbro har åbnet en restaurant ved navn Mangia i Bagerstræde med både tajarin og plin på kortet.

Vores madanmelder Søren Frank har besøgt stedet:

»Det er klart, at vi var nødt til at smage på husets antipasti, Jeg fik tre fine artiskokhjerter – friske, ikke de syltede fra dåse – som var hårdt stegt (eller var de friterede?) og helt enkelt garneret med mascarponecreme og myntepuré. Så var vi endelig nået til pastarunden og nej, den skuffede heldigvis ikke. Jeg tog mig af en skålfuld formfuldente plin, perfekt tynde og bløde i dejen med ortodokst fyld af tre slags kød: kanin, kalv og svin.

Plinerne var lige vendt i sky, og havde jeg ikke været ateist, ville jeg formentlig have været i himlen – om ikke andet så i hvert fald efter at have smagt min ledsagers tajarin, der var så skarpe, som var de skåret på klavérstreng, og vendt med en sauce på hjemmelavet salsiccia (den ene af de tre italienske kokkes far er slagter, så han kan sit pølsehåndværk) i sin mest puristiske form uden tomat.«

Hvad: Mangia
Hvor: Bagerstræde 9, 1617 Kbh V. Tlf. 31 32 08 52
Priser: Hovedret 175,- vin 300,- Femretters-menu 375,-

Spaghetteria

Spaghetteria er et uhøjtideligt spisested, hvor man spiser midt i køkkenet – kokkene står 2, 5 meter fra de nærmeste borde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Navnet har sin årsag, for her fås kun en enkelt menu med fem-seks antipasti, afsluttende med en spaghettiret (secondo). Til 340 kroner for seks-syv retter er det lidt dyrere end storesøster Osteria 16, men ellers er der mange lighedspunkter. Spaghetteria er dog endnu mere spartansk indrettet, og man sidder midt i røg og damp fra køkkenet. Det sidste giver take away-begrebet en helt ny betydning, mener madanmelder Svend Rasmussen, »for vi bar helt bogstaveligt duften af Spaghetteria med hjem i tøjet.«

Spaghetterias stil: enkle retter af gode råvarer, serveret uden store dikkedarer af søde og venlige tjenere i afslappede omgivelser.

Hvad: Spaghetteria
Hvor: Vester Farimagsgade 2, 1606 København
Priser: seks-syv retter til 340,-