Frokostanmeldelse: På grænsen mellem indre by og vildmarken serveres en af hovedstaden bedste frokoster

Det 291 år gamle traktørsted, Ravelinen, er i særklasse, når det gælder om at kombinere autentisk stemning med diskret nytænkning og konservative dyder

En kold øl og en perfekt »snapsemad« med udsigt udover Christianshavns volde. »Ravelinen« er en klassis frokostoplevelse i topklasse. Søren Bidstrup

Den håndværksmæssige standard på smørrebrød er efterhånden tårnhøj i København, og der er mange bejlere til smørrebrødstronen. Når kvaliteten på serveringerne holder så generelt et højt niveau, begynder man automatisk at tillægge andre parametre større betydning. Betjening, stemning, lokaler, etc., spiller mere centrale roller i en kvalitativ bedømmelse, når så mange har styr på køkkenet.

Ravelinen, der residerer på kanten mellem civilisationen og vildmark, altså på grænsen mellem Christianshavn og Amager, er et af de vidunderlige steder, hvor man rammer rigtigt på stort set alle de essentielle parametre for, hvad en god smørrebrødsrestaurant er og bør være.