Man kunne sige at musikken kan være det fjerde krydderi i et måltid. Men heldigvis er det ikke en naturlov, at madens kvalitet er betinget af baggrundsmusikken: I det øjeblik, jeg trådte ind ad døren til Bar Rye, spillede de en melodi, som jeg i virkeligheden slet ikke tror er tænkt som en popsang, men nærmere som et gedulgt forsøg på at invokere satan, nemlig den uhyrlige hymne »Zididada Day«.
Jeg fik umiddelbart lyst til at søge min frokost andetsteds, det er jo værre end Gnags! Efter en meget dyb vejrtrækning fandt jeg dog styrken, og med moralsk støtte fra min gæst fandt jeg en plads i stedets kælder. Men lyden sved i øregangene.
Del:
