Voldsomme protester leder Rusland mod ny gigantkrise – og Putins reaktion har passeret »enhver logik«

Lørdag er en skelsættende dag i Rusland. Voldsomme protester har rullet over landet fra morgenstunden og er kulmineret i Moskva og Sankt Petersborg. »Vi er på vej mod en monumental optrapning af spændingerne,« mener anerkendt analytiker.

Flere hundrede mennesker er blevet anholdt i Rusland lørdag. Her trækker politiet en demonstrant væk i Moskva. Fold sammen
Læs mere
Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix

Det er mindre end et år siden, jeg kunne gå roligt gennem Moskvas gader sammen med Aleksej Navalnyj og 22.000 andre mennesker, der råbte »Putin er en tyv«, mens politiet blot så på.

Men fra morgenstunden lørdag står det klart, at dagens protester bliver anderledes voldsomme. De første meldinger om anholdelser og gennembankede demonstranter er allerede begyndt at rulle ind fra Sibirien, hvor protesterne allerede er oppe og i gang. Og i Moskva har kommunalarbejdere pludselig fået travlt med at rive fliserne op på den plads, hvor demonstranterne skulle samles.

Noget er afgørende forandret i Rusland det sidste år, og denne lørdag har vist sig skelsættende for den vej, Ruslands præsident, Vladimir Putin, har bevæget sig nedad.

Omfanget af dagens protester – og myndighedernes modsvar på dem – vil give et praj om, hvor hårdt Putin er villig til at rulle almindelige frihedsrettigheder tilbage i Rusland, og hvor nemt russerne og omverdenen vil lade ham slippe af sted med det, som den anerkendte Rusland-analytiker Tatiana Stanovaja bemærker på Telegram:

»Vi er på vej mod en monumental optrapning af spændingerne, som muligvis ender med at kunne sammenlignes med den geopolitiske krise, efter at Rusland annekterede Krim. Men i modsætning til i 2014 kan Putin ikke i dag bade sig i hjemlig støtte og patriotisk eufori,« skriver Tatiana Stanovaja, der leder tænketanken R. Politik.

Gyldne toiletbørster

Protesterne er indkaldt med ganske kort varsel. Søndag aften blev oppositionslederen Aleksej Navalnyj tilbageholdt i lufthavnen, da han for første gang vendte hjem til Rusland efter forgiftningsattentatet mod ham i sommer. Mandag opfordrede han så alle til at gå på gaden lørdag i en video filmet direkte fra den tillempede retssag, han blev hastet igennem på en politistation.

Siden har Navalnyjs hold udgivet en film om præsident Vladimir Putins angivelige kæmpepalæ ved Sortehavet, hvor selv toiletbørsterne er forgyldte. Filmen kortlægger den systematiske korruption, præsidenten antageligt har bedrevet, siden han satte sig i sædet for mere end 20 år siden. Filmen begynder med en appel til at gå på gaden lørdag, og er nu blevet set flere end 67 millioner gange på YouTube.

I alt er folk gået på gaden i flere end 93 russiske byer på tværs af det enorme land.

I Jakutsk samles flere hundrede mennesker i minus 50 grader. I Vladivostok slås de med politiet.

Anholdt for åben skærm

Stemningen er anderledes i år. Folk er mere vrede og mere dristige, end de plejer at være til demonstrationer.

I Rusland handler vreden ikke kun om coronapandemien og de økonomiske trængsler, den har medført. Det handler også om ændringen af forfatningen, så præsident Vladimir Putin potentielt kan blive siddende til 2036. Og så handler den ikke mindst om den utilslørede undertrykkelse af Navalnyj og hans allierede, der vidner om, at Rusland har taget en drejning i en langt mere autoritær retning.

Allerede da protesterne begynder kl. 14 i Moskva, bliver Ljubov Sobol, der er nummer to i Navalnyjs organisation, anholdt for åben skærm.

Også de frie medier bliver lukket. Mere end en halv million mennesker følger live tv-kanalen Dozhd på YouTube, inden politiet tiltvinger sig adgang til den lejlighed i det centrale Moskva, hvorfra de har overblik over protesterne og kan vise, hvor mange der er mødt op.

Sociale medier får forbud mod at huse materiale, der opfordrer unge under 18 til at demonstrere. Adgangen til Twitter bliver stærkt begrænset.

Titusinder er på gaden over hele landet i de måske største ulovlige demonstrationer i Ruslands nyere historie. Flere end 1.000 er anholdt, heraf en tredjedel i Moskva, oplyser menneskerettighedsorganisationen OVD.

I enkelte byer anholder politiet ikke nogen, men lader folk demonstrere. Demonstranterne kvitterer med at råbe »tak« i kor.

Meget taler for, at politiets hårdhændede taktik har givet bagslag, som flere kommentatorer på forhånd havde advaret imod.

Men undertrykkelsen af oppositionen har for længst passeret enhver logik, som Tatiana Stanovaja konstaterer i en analyse for tænketanken Carnegie Moskva.

Myndighedernes reaktion svarer ikke til den trods alt begrænsede trussel, som Aleksej Navalnyj og oppositionen udgør for Vladimir Putin.

»Men det er heller ikke Navalnyj, de er bange for,« skriver Tatiana Stanovaja. »Det er Putin.«