Dana og Carla er stået op klokken 4.00. Ikke for at gå på arbejde – det har de to søstre på 24 og 21 ikke noget af – men for at gå på indkøb med de få penge, familien endnu har tilbage.
»Sidste gang kom vi for sent, og der var kun sodavand tilbage, da vi efter fem timer nåede ind i butikken,« forklarer Dana til den spanske avis El Mundo.
Der går en lige linje fra den uendelige kø udenfor et supermarked i Havana og til det jordskælv af vrede, som flere dage efter søndagens demonstrationer fortsat ryster regimet. For cubanerne kan ikke mere.
Dana, eksempelvis, er teaterskuespiller, men har på grund af pandemien ikke stået på scenen i over et år. Et par småjob i butikker er også forsvundet, efterhånden som de måtte lukke.
Familiens minimale opsparing slipper op om en uge, og nu overvejer hun at skifte til »verdens ældste erhverv«.
»Jeg er ung og slank og kunne tjene godt på »El Malecón« (Havanas kystpromenade og red light-zone, red.). En desperat løsning, men situationen er desperat,« hvisker Dana til El Mundo, så Carla ikke hører det.
Indtil det kommer så vidt, kan søstene i det mindste glæde sig over, at de denne gang ikke må gå tomhændet hjem. Efter godt seks timer i supermarkedskøen har de fået fingre i en pose med kyllingevinger.
Plyndringer af dollarbutikker
Cubanerne er vant til at stå i kø. Der er heller ikke noget nyt i, at fødevareforsyningen er knap og af dårlig kvalitet. Især for de uheldige, der ikke har adgang til fremmed valuta via flygtede slægtninge.
Men siden pandemien begyndte, er køerne gradvist blevet længere. Det samme gælder strømafbrydelserne. Og det har kun gjort ondt værre, at regeringen i januar afskaffede den såkaldt konvertible peso.
Det har fået prisen på fremmed valuta til at stige eksplosivt og gjort det umuligt for mange at handle i dollarbutikker med et nogenlunde rimeligt udbud af varer.
Det er på ingen måde tilfældigt, at især disse på én gang forjættede og forhadte forretninger blev udsat for plyndringer under søndagens demonstrationer.
Protester, der fortsætter omend på lavere blus, og som foreløbig har krævet mindst et dødsoffer.
En 36-årig mand blev mandag dræbt under gadekampe mellem demonstranter og politi i et udkantskvarter til Havana ifølge det officielle cubanske nyhedsbureau ANC.
Egen vaccine – og på røven
»Cubanerne har brug for cigaretter, kaffe og mad for at være lykkelige. Nu er det alt sammen væk, og så går folk naturligvis på gaden,« forklarer Rey Alonso, en 41-årig mand, til The Guardian.
Men hvorfor er det alt sammen væk?
Pandemien har uden tvivl virket som katalysator for en række af Cubas såvel nye som kroniske problemer.
Turismen, der giver både masser af job til cubanere og hård valuta til regimet, er forsvundet. Samtidig står Cuba i kampen mod covid i en paradoksal situation.
På den ene side har landet formået at udvikle sin egen vaccine, samtidig med at 17 procent af cubanerne er blevet immuniseret med andre produkter – langt flere end i mange andre udviklingslande.
På den anden side har pandemiens nye varianter fået så godt fat på den hidtil forskånede ø, at det forslår som en skrædder i helvede.
Desuden har det kostet store investeringer at udvikle vaccinen. Midler, der er blevet taget andre steder – blandt andet fra budgetter, som finansierer andre dele af landets stolte sundhedssystem, herunder indkøb af medicin.
Youtuber anholdt for åben skærm
Samtidig er et stille håb om, at USAs nye Biden-administration ville lempe på forgængeren Donald Trumps sanktioner, foreløbig blevet gjort til skamme.
Regimet har da også reageret rutinemæssigt på protesterne og bortforklaret dem som endnu et amerikansk sponsoreret forsøg på at destabilisere landet.
Samtidig med, naturligvis, at der er blevet slået hårdt ned på demonstranterne med massearrestationer og forsvindinger.
Den opskrift plejer at virke, når der er optræk til ballade i Cuba. Men denne gang er regimet oppe mod en hidtil uset modstander. Nemlig 3G- og 4G-nettet.
Da urolighederne brød ud søndag, blev der ganske vist hurtigt slukket for internettet. Men cubanerne har, siden teknologien blev rullet ud, haft mulighed for at organisere sig på helt nye måder.
Det fortæller alt om regimets usikkerhed overfor den digitale verden, at politiet kom og hentede den kendte systemkritiske youtuber Dina Stars, mens hun via en direkte videoforbindelse deltog i et spansk tv-program.
Comeback til den sidste Castro
Et andet tegn på rådvildheden er Raúl Castros comeback på den politiske scene – han trak sig ellers tilbage i april.
»Raúl deltager i politbureauets møde,« lød tophistorien tirsdag i kommunistpartiets avis, Granma.
Kan den sidste overlevende af Castro-brødrene redde det regime, de sammen grundlagde?
Selvom den 90-årige revolutionsleder langt fra har sin broders karisma, er han stadig – og i modsætning til præsident Miguel Díaz-Canel – omgærdet af en vis ærefrygt.
