Rusland har testet 163.000 for coronavirus og fundet færre smittede end alle andre – der er noget helt galt

Det er et af de lande, der har testet flest mennesker for coronavirus – og det er det eneste, der har fundet så få tilfælde i forhold til antallet af test. Men et nærmere eftersyn afslører russernes hemmelighed på godt og ondt.

I Sjeremetjevo-lufthavnen i Moskva blev alle tilrejsende indtil for nylig testet for coronavirus, hvis de havde symptomer. Nu har Rusland helt lukket sine grænser indtil 1. maj. Alt er under kontrol, siger præsident Putin. Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis man ser på et verdenskort over coronatilfælde, er det tydeligt, at ét land skiller sig ud fra alle andre. Rusland har bemærkelsesværdigt få smittede – 438 ud af en befolkning på 144 millioner.

Så lav en smitterate finder man kun i lande, der næsten ikke har testet for coronavirus. Men Rusland ligger i toppen, hvad angår antallet af test: 163.529.