Den første brite fik et skud coronavaccine så tidligt som forrige mandag. Og mandagen efter, 14. december, fik den første amerikaner en dosis af coronavaccinen fra Pfizer/BIoNTech.
Fra Canada til Singapore har myndigheder givet nødgodkendelse til at benytte den tysk-amerikanske vaccine, og millioner af doser ventes at blive givet inden årets udgang.
Blot ikke i EU, hvor lægemiddelmyndigheden European Medicines Agency (EMA) stadig arbejder med at gennemgå de bagvedliggende data og informationer til vaccinen, inden man formelt giver grønt lys til at benytte den i EUs 27 medlemslande. Senest 29. december har EMA lovet at færdigbehandle ansøgningen, hvormed man altså i værste fald risikerer at være fire uger langsommere end briterne.
Det fik søndag den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, til på Twitter at kræve processen speedet op og opfordrer EMA til at behandle ansøgningen hurtigere, så de europæiske borgere kan blive vaccineret.
»Vi må have en godkendelse fra EMA hurtigst muligt. EU har understøttet udviklingen af vaccinen. Alle data foreligger, og USA og Storbritannien har givet tilladelse til at bruge den. Dette handler om, at Europas borgere skal kunne stole på EUs evne til at handle,« skriver den tyske sundhedsminister i et tweet.
Hans åbenlyse utilfredshed er til at forstå. Det er bare en måned siden, at Jens Spahn åbent proklamerede, at han havde vanskeligt ved at forestille sig, at en vaccine udviklet i Tyskland, med omfattende økonomisk støtte fra Tyskland og EU, ikke som det første ville blive stillet tilrådighed til tyske og europæiske borgere.
I stedet kan de tyske og europæiske politikere nu blot se til, mens Storbritannien og USA har indledt massevaccineringen af millioner af borgere.
En af forklaringerne er, at myndighederne i USA og Storbritannien har benyttet sig af muligheden for en såkaldt nødgodkendelsen for brugen af vaccinen, som tillader en hurtigere sagsbehandling. I EMA arbejder man i stedet med en CMA, conditional marketing authorisation, som groft skåret kræver en mere detaljeret og omfattende godkendelsesprocedure, som kræver længere tid, men som til gengæld sikrer en længere og mere permanent godkendelse af den respektive vaccine.
»Vi arbejder døgnet rundt for at kunne godkende vaccinen. Borgerne i Europa ønsker vaccinen hurtigt, men det er endnu vigtigere, at både risici og fordele ved vaccinen afprøves først, så alle kan være sikre på, at den er sikker og effektiv. En CMA-godkendelse vil sikre, at vaccinen lever op til alle standarder, som EU opstiller for vacciner og medicin,« siger direktør Emer Cooke fra EMA i en skriftlig kommentar til Berlingske.
Nu ruller det i USA
I USA, hvor afgående præsident Donald Trump i måneder har presset på for at få en vaccine godkendt, leverede det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, lørdag en nødgodkendelse af Pfizer/BioNTech-vaccinen som gør, at de amerikanske myndigheder straks kan gå i gang med at give vaccinen.
Ifølge Moncef Slaoui, som er videnskabelig leder i det amerikanske vaccineprogram, er ambitionen, at en stor del af amerikanerne skal have vaccinen i løbet af de næste måneder.
»Vi skal have vaccineret mellem 75 og 80 procent af amerikanerne for at skabe flokimmunitet. Vi håber at nå det punkt i maj eller juni. Vi håber, at vi kan have vaccineret omkring 100 millioner amerikanere med to doser af vaccinen i løbet af første kvartal 2021,« siger Moncef Slaoui til Fox News.
Ifølge coronarådgiveren, er det hans forventning, at de amerikanske myndigheder ligeledes vil give en nødgodkendelse af vaccinen fra det amerikanske farmaselskab Moderna allerede i denne uge.
Berlingske har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark.
