EU begynder som agterlanterne i vaccinekapløb – indtil videre føres feltet af et overraskende land

Mens EU først søndag kom i gang, er næsten fem millioner allerede blevet vaccineret på verdensplan gennem de seneste uger. Hovedparten er fra folkerige nationer som USA og Kina, men to miniputstater er nået længst i forhold til indbyggertal.

Hvis massevaccinationen mod covid-19 var en løbedisciplin, ville EU-landene allerede være adskillige omgange bagud, inden vi søndag endelig kom ud af startblokkene.

EU-myndighederne har ikke blot været langsommere til at godkende den første vaccine, der blev klar til brug, end USA, Storbritannien og en række andre lande. De første stik er også blevet forsinket af ønsket om at starte i samlet flok – omend Ungarn og til dels Tyskland har brudt disciplinen. Og selvom vaccinationsprocessen bliver et maraton og ikke en sprint, er der langt op til førergruppen.

Ifølge tal fra Our World in Data havde mindst 4,76 millioner pr. 26. december fået den første af to doser af de foreløbig godkendte vacciner, hvoraf næsten halvdelen – 1,94 millioner – var amerikanere.

Herefter fulgte Kina med en million (pr. 19/12) samt Storbritannien og Rusland med henholdsvis 800.000 og 700.000 borgere.

En glad lille dreng er logo for Israels foreløbig succesrige vaccinationskampagne. Her er det en ultraortodoks borger, som får sit stik i Bnei Brak nær Tel Aviv. Gil Cohen-Magen/AFP/Ritzau Scanpix

Arabisk lilleputstat fører klart

De næste lande på listen er mere overraskende. Israel har på rekordtid formået at vaccinere godt 200.000 af sine små ni millioner indbyggere. Og lilleputstaten Bahrain (halvanden million indbyggere) ligger med godt 50.000 vaccinerede foran Canada.

Det svarer til lidt over tre pr. 100 indbyggere, og golfstaten er klart det land, som er nået længst i relativ forstand. Israel er oppe på 2,41 og Storbritannien på 1,18, mens USAs næsten to millioner vaccinerede kun rækker til 0,59 ud af hver 100.

Også latinamerikanske lande som Chile, Mexico og Costa Rica er gået i gang med at vaccinere, men er ikke nået så langt.

Spørgsmålet er, hvor meget EUs adskillige uger forsinkede start og de relativt færre doser, som i første omgang synes at være til rådighed, vil betyde i det lange løb.

Også de »tyvstartende« lande har meget langt igen, før tilstrækkelig mange er vaccineret til at opnå den eftertragtede flokimmunitet.

Det vil selv under de mest gunstige forhold tage adskillige måneder, hvilket giver EU gode muligheder for at indhente det tabte terræn. I hvert fald hvis unionens omdiskuterede indkøbsstrategi viser sig at være rigtig.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa