Da USAs præsident, Donald Trump, indledte året med at skrotte den sikkerhedspolitiske støtte til Pakistan for milliarder af dollar, lød én teori, at han ville skræmme det pakistanske militær til i højere grad at samarbejde med sin amerikanske allierede.
Realiteten var imidlertid, at Pakistan allerede havde en erstatning i kulissen.
Blot to uger senere lagde det pakistanske luftvåben og kinesiske embedsmænd sidste hånd på et hemmeligt forslag om at udvide fremstillingen af kinesiske kampfly, våben og andet militært udstyr på licens i Pakistan. Den fortrolige plan, som The New York Times har set, vil udbygge samarbejdet mellem Kina og Pakistan i rummet – et område, som Kina ifølge det amerikanske forsvarsministerium forsøger at militarisere.
Alle disse militære projekter er led i Kinas »Bælte og Vej Initiativ« – et program for udvikling af infrastruktur gennem 70 lande, som Kina bygger og finansierer med op mod en billion dollar.
Fra kinesisk side er det gentagne gange blevet understreget, at »Bælte & Vej« er et rent økonomisk projekt med fredelige hensigter. Med planerne for Pakistan knytter Kina dog for første gang et »Bælte & Vej«-projekt til sine militære ambitioner. Dermed bekræftes bekymringer i en række lande, som har næret mistanken om, at det store infrastrukturprojekt reelt handler om at hjælpe Kina til yderligere militær magt.
Som Kinas strategisk placerede og atombevæbnede nabo har Pakistan været det bedste eksempel på, hvordan de kinesiske projekter bliver anvendt til at skaffe Beijing både indflydelse og politisk tyngde blandt samarbejdslandene.
Siden begyndelsen på »Bælte & Vej-Initiativet« i 2013 har Pakistan været programmets flagskib, og der budgetteres med over 400 milliarder kroner i anlægsprojekter i forbindelse med den såkaldte Kina-Pakistan Økonomisk Korridor (CPEC). Undervejs har Kina lånt Pakistan stadig flere penge i en tid, hvor landet er plaget af økonomisk krise, og dette har knyttet de to naboer endnu tættere sammen.
Pakistan har uden de store betænkeligheder vendt sig mod Kina i takt med, at forholdet til USA er kølnet. Nogle pakistanske politikere er imidlertid bange for, at man kan miste suverænitet i forhold til den købestærke allierede, men de to lande er efterhånden bundet sammen på så mange leder og kanter, at Pakistan nu muligvis ikke har andet valg end at følge trop.
Selv inden afsløringen af det nye kinesisk-pakistanske militære samarbejde har nogle af Kinas største anlægsprojekter i Pakistan haft en tydelig militær dimension.
En kinesisk bygget dybvandshavn og en særlig økonomisk zone i den pakistanske by Gwadar kan ses som en platform for handel, idet begge giver Kina en hurtig fragtforbindelse til Det Arabiske Hav, men også et strategisk kort at spille over for Indien og ikke mindst USA, såfremt spændingerne skulle tage til og udløse en regulær blokade.
I Pakistan har Kina fundet en modtagelig allieret, som har meget at byde på: En fælles grænse og en lang tradition for samarbejde; et gammelt nag med hensyn til Indien; et stort marked for våbenhandel med gode udsigter til vækst og en overflod af naturressourcer.
Nu ser Kina så også et noget nær ideelt udstillingsvindue for sin sikkerheds- og overvågningsteknologi i et land, som engang havde et nært militært samarbejde med USA.
»Bælte & Vej har fokus på veje og broer og havne, fordi det er de konkrete anlægsprojekter, som borgerne kan se. Men det er fremtidens teknologi og ikke mindst fremtidens sikkerhedsteknologi, som kan være den største trussel i Bælte & Vej-initiativet,« siger Priscilla Moriuchi, der er direktør for afdelingen for strategiske trusler ved analyseinstituttet Recorded Future i Massachusetts.
Den stadigt tættere kinesisk-pakistanske sikkerhedsalliance har udviklet sig over tid og rum langs vejen til Det Arabiske Hav.
I 2015 overtog kineserne et lille havnebyggeri i den pakistanske kystby Gwadar og mangedoblede indsatsen med en udviklingsplan til anslået 5,2 milliarder kroner. Planen omfattede også en stor særlig økonomisk zone for kinesiske selskaber.
En forbindelse fra havnen til det vestlige Kina vil kræve et nyt 3.200 kilometer langt netværk af motorveje og jernbaner gennem det tørreste og mest uvejsomme område i Pakistan, Baluchistan-provinsen. En region, som nok er rig på naturressourcer, men også plaget af manglende stabilitet.
Den officielle vision for projektet var, at det ville gøre det muligt at transportere kinesiske varer til eksportmarkederne og omgå de lange og dyre skibstransporter gennem Det Indiske Ocean, der tilmed går igennem flere amerikanske allieredes territorialfarvand.
Fra begyndelsen blev afgørende detaljer holdt hemmelige for offentligheden og politikerne i Pakistan, herunder betingelserne for lånene og længden af leasingkontrakten på dybvandshavnen – mere end 40 år – som et kinesisk, statsejet selskab sikrede sig.
Og var der internt i Pakistan betænkeligheder ved de skjulte omkostninger i forbindelse med Kina-Pakistan Økonomisk Korridor, så var der i udlandet en voksende mistanke om skjulte militære aspekter.
I de senere år er kinesiske statsejede selskaber begyndt at bygge havne strategiske steder ved Det Indiske Ocean – blandt andet i lande som Sri Lanka, Bangladesh og Malaysia.
Kina har insisteret på, at havnene ikke ville blive militariserede. Alligevel begyndte analytikere at undre sig over, om ikke Kinas hensigt på langt sigt var at sætte sig på kystområder, som kunne udvikles til militære støttepunkter. Ganske som det er sket med de militariserede og omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav.
Analytikerne er nu begyndt at se nærmere på Den Økonomiske Korridor, og både pakistanske og kinesiske politikere har i de seneste uger indrømmet, at Pakistan har et gældsproblem. Dette er dog ikke et kinesisk gældsproblem. I oktober afslørede landets nationalbank en samlet gældsbyrde på 1.400 milliarder kroner, hvoraf de 625 milliarder er udenlandsk gæld.
Samtidig er omtrent halvdelen af projekterne under Kina-Pakistan Økonomisk Korridor færdiggjort, og Pakistan skylder for indeværende Kina 150 milliarder kroner. Landet vil ende ende med at skylde Kina godt 400 milliarder kroner, inden rentebyrden sender beløbet i vejret mod de 600 milliarder, i takt med Bælte & Vejs ekspansion over de kommende år.
Oversættelse: Lars Rosenvist
