EU-landene vil nu have bedre styr på de kinesiske virksomheders fremmarch i Europa. Og et nyt forslag skal give bedre mulighed for at screene kineserne og hejse røde flag, hvis kinesiske investeringer i blandt andet havne, lufthavne, energiforsyninger og store virksomheder virker tvivlsomme.
Nis Høyrup Christensen, som forsker i kinesisk erhvervsliv på Copenhagen Business School (CBS), synes, at forslaget virker fornuftigt. Men han advarer mod, at se problemer alle steder, når Kina kommer til Europa med den store pengepung. Meget sjældent handler de kinesiske investeringer om at vinde sikkerhedspolitiske sejre og indflydelse blandt Europas regeringer, siger han. Oftest handler det om kroner og øre.
»Kinesiske virksomheder forsøger selvfølgelig at tjene penge. Og hvis de bygger billige broer og motorveje rundt om i Europa, kan det godt komme os til gavn,« siger han.
Som eksempel nævner han kinesiske COSCOs opkøb af Grækenlands største havn i Piræus. For Kina handler den handel om, at man ønsker bedre mulighed for at eksportere varer til Europa, siger Nis Høyrup Christensen. Og siden COSCO købte havnen har den været i fremgang.
Det samme kan siges om kinesiske Geelys opkøb af Volvo. Bilfabrikanten stod på kanten af et kollaps, indtil Geely købte virksomheden i 2010. I dag klarer Volvo sig bedre end nogensinde.
»Så forstummer kritikken. For Kinas virksomheder handler det ikke om at stjæle teknologien, lukke virksomheden og så smutte hjem til Kina. Det handler ofte om at drive sunde forretninger med overskud,« siger han og tilføjer:
»Det skaber jo også vækst og arbejdspladser i Europa.«
Dog findes der også eksempler på, at Kinas interesser i Europa kan give problemer. Høyrup Christensen nævner blandt andet kinesisk bud på at bygge lufthavne i Grønland som en investering, der vil udsætte den spinkle grønlandske økonomi for en ubehagelig gældsklemme. Den slags risici er bedst at tage med nære allierede.
»Selvfølgelig skal man ikke være naiv. I Kina er der ikke altid langt mellem Kommunistpartiet og landets virksomheder,« siger han.
Han tilføjer, at investeringerne fra Kina i nogle tilfælde kan foregå på konkurrenceforvridende vilkår, fordi der kan være billig kinesiske statslån bag.
»Det sætter os i et svært dilemma.«
Kjeld Erik Brødsgaard, som forsker i Kinas økonomi - også på CBS - mener, at de europæiske politikere ofte befinder sig i et dilemma i forhold til handel med Kina. På den ene side, vil EU gerne have fat i de økonomiske muligheder, der ligger i samhandlen og investeringerne. På den anden side har EU til tider en frygt for, at alt kinesisk er farligt, siger han. Som eksempel nævner han, at udenrigsminister Anders Samulsen for få uger siden nedsatte et nyt panel, der skal undersøge, hvorfor Danmarks eksport til Kina er faldet med 10 procent i år.
»Samtidig ønsker man så at gennemføre forslag, der er direkte målrettet mod at bremse kinesiske investeringer,« siger Kjeld Erik Brødsgaard.
»Så det kan godt være lidt svært at finde ud af, hvor vores grænse egentlig går.«
Han mener, at en stor del af nervøsiteten om Kinas investeringer i virkeligheden handler om, at Europa er bange for at blive overhalet af en potentiel teknologisk overlegenhed fra Kina. Kinas har for år tilbage præsenteret den såkaldte Made in China 2025-plan, der gør det klart, at kinesiske virksomheder skal satste på robot-teknologi, kunstig intelligens og andre højteknologiske forretningsområder.
»Det er jo også det område, som Europa og USA regner med at skulle være førende på i dag og fremtiden,« siger Kjeld Erik Brødsgaard.
I 2016 købte kinesiske Midea Group den store tyske robotvirksomed KUKA. Inden virksomheden - som bliver anset som en pionérvirksomhed inden for moderne robotteknologi - røg på kinesiske virksomheder opfordrede flere tyske politikere til, at Siemens og Bosch kom på banen, så virksomheden kunne forblive tysk. Men forgæves. KUKA blev kinesisk.
»Man kan jo ikke sige, at der er nogle virksomheder, man er glade for, som man ikke vil sælge i Europa, mens der er andre, som vi synes, de gerne må få,« siger Kjeld Erik Brødsgaard
EUs 28 ambassadører mødes onsdag for at godkende forslaget, som blev forhandlet på plads 20. november. Herefter skal det til afstemning i EU-Parlamentet. Forslaget, som ikke nævner Kina ved navn, skal få EU-lande til at samarbejde og udveksle oplysninger om udenlandske investeringer. EU-Kommissionen kan også dele sin bekymring, hvis et opkøb kommer på tværs af EUs interesser. I sidste ende bestemmer medlemslandene dog altid selv, om en investering skal gennemføres.
