Analyse: Slutspil i Venezuela – hvis oppositionen har forregnet sig, kan det ende helt galt

Oppositionsleder Juan Guaidó, der af blandt andet Danmark anerkendes som Venezuelas retmæssige præsident, satser på, at militæret vil hjælpe med at vælte Maduro-regimet. Hvis han tager fejl, kan det få tragiske konsekvenser.

Gadekampe hærgede tirsdagen igennem Venezuelas hovedstad Caracas. I første omgang blev der kun skudt med tåregasgranater men senere udviklede situationen sig flere steder mere voldeligt.  CARLOS GARCIA RAWLINS/REUTERS/Ritzau Scanpix

Var alt timet og tilrettelagt, da Juan Guaidó tidligt tirsdag morgen lokal tid opfordrede venezuelanerne til at gå på gaden for én gang for alle at gøre op med Nicolas Maduro og hans regime?

Eller tog den unge oppositionsleder, der i januar blev anerkendt som det sydamerikanske lands retmæssige præsident af blandt andet USA og Danmark, en kalkuleret risiko, som – hvis han har fejlvurderet situationen – kan ende i et veritabelt blodbad?

Når Maduro, trods den brede internationale støtte til sin rival, uden problemer har fastholdt den reelle magt de seneste måneder, er det fordi, Venezuelas magtfulde militære ledere indtil nu har bakket ham op.

Guaidó hævdede i sin appel, at »de væbnede styrker fra i dag står på folkets og grundlovens side«, men som dagen er skredet frem, synes forsikringen i vid udstrækning at være udtryk for ønsketænkning.

»Kup af middelmådig styrke«

Oppositionslederen har ganske vist været omgivet af uniformerede mænd fra forskellige enheder under diverse aktioner i hovedstaden Caracas. Men intet tydede tirsdag aften på, at tilstrækkeligt mange af Venezuelas ikke færre end 365.000 officerer og soldater havde fulgt opfordringen om at deltage i hans »Operation Frihed«.

Juan Guaidó, der her taler ved en af tirsdagens massive demonstrationer i Caracas, spiller højt spil. Til højre for ham ses en anden af oppositionens ledere, Leopoldo López, der som indledning på »Operation Frihed« blev befriet fra sin husarrest.  CRISTIAN HERNANDEZ/AFP/Ritzau Scanpix

Tværtimod forsikrede forsvarsminister og general Vladimir Padrino midt på dagen, at samtlige militærdistrikter fortsat var under regeringens kontrol. Han afviste oppositionens offensiv som et »kupforsøg af middelmådig styrke«, men understregede samtidig, at det om nødvendigt vil blive nedkæmpet med hård hånd.

En tilsyneladende fortsat loyal hær er imidlertid kun en af de modstandere, som de hundredtusindvis af oppositionstilhængere, der har fulgt Guaidós opfordring, står overfor. Og det er måske ikke en gang den farligste.

En af Maduro-regimets stærke mænd, parlamentsformand Diosdado Cabello, har kaldt regeringens velorganiserede tilhængere, heriblandt bevæbnede militser, til kamp for at forsvare »revolutionen«. Og støder de to grupper sammen, kan det ende helt galt.

Tirsdag aften var der meldinger om diverse voldelige episoder samt om demonstranter med skudsår, men i første omgang ingen døde.

Eksplosiv international situation

Også set i et internationalt perspektiv er Guaidós beslutning om at sætte hårdt mod hårdt dumdristigt.

Vigtige allierede som Donald Trumps USA og nabolandet Colombia har ganske vist bakket helhjertet op. Men Spanien, der var med til at bane vejen for et stort set enigt EUs anerkendelse af Guaidó i januar, afviser støtte til »nogen som helst form for militærkup«.

Samtidig har Maduros støtter Rusland og Tyrkiet anklaget oppositionen for forsøg på at »omvælte den forfatningsmæssige orden«. Sidstnævnte sendte for nylig militært personale og udstyr til Venezuela.

Situationen i det olierige sydamerikanske land er med andre ord på flere niveauer eksplosiv.

De kommende timer vil vise, om Guaidó har tænkt sig at fortsætte »Operation Frihed« til den bitre ende også uden den forventede militære faneflugt fra regimet. I så fald kan blive blodigt, selv efter sydamerikansk målestok.