Midt under interviewet med Nicolás Maduro tager den spanske TV-journalist Jordi Évole sin mobil frem og ringer til Juan Guaidó.
Det er meningen, at de to rivaler, som kæmper om magten i Venezuela, for åben skærm skal tale sammen og – hvem ved – måske indlede en dialog, men Guaidó tager ikke telefonen. I stedet indtaler præsident Maduro en ildevarslende besked på parlamentsformand Guaidós telefonsvarer:
»Tænk Dem nu godt om. De er endnu en ung mand med hele livet for sig,« lyder det truende fra lederen af det venezuelanske regime som afslutning på interviewet, der blev sendt søndag aften.
Situationen er, som det fremgår, spændt i Venezuelas hovedstad, Caracas, knap to uger efter, at den unge parlamentsformand udnævnte sig selv til fungerende præsident i det sydamerikanske land og kort efter blev anerkendt af bl.a. USA.
Og Nicolás Maduro er næppe kommet i mere forsonligt humør, efter at Danmark og en række andre EU-lande mandag formiddag fulgte trop, og gav Juan Guaidó det blå stempel som Venezuelas retmæssige leder, indtil der kan afholdes valg.
Dermed har alle internationale aktører i spillet om magten i det olierige land bekendt kulør, og konflikten går ind i en ny fase. Hvad sker der nu? Her er tre scenarier:
1. Borgerkrig
Maduro slog i interviewet fast, at han er parat til at kaste sig ud i en væbnet konflikt, hvis modstandernes »galskab og aggressivitet« gør det nødvendigt. Han bekræftede, at 50.000 civile militsenheder er under organisering. Målet er i løbet af de kommende uger at kunne mobilisere to mio. regimetilhængere med adgang til våben.
Samtidig venter et »nyt Vietnam« ifølge Maduro, hvis USA forsøger at blande sig direkte i konflikten, mens europæiske ledere blev advaret om risikoen for at »få blod på hænderne«.
Så længe militæret er loyalt mod Maduro, bliver det under alle omstændigheder svært at fjerne ham med magt. Kun en enkelt general og et par andre officerer har indtil videre offentligt bakket op om Guaidó.
2. Dialog
Trods de krigeriske udmeldinger ville Maduro ikke udelukke, at han i sidste ende går med til at afholde et nyt præsidentvalg.
»Døren står åben for 1.000 veje til at nå frem til en forståelse,« sagde han til Évole – men tilføjede, at hverken europæiske ultimatummer eller amerikanske pistoler for panden hører til iblandt dem.
I stedet har Maduro i et brev til pave Frans bedt ham om at mægle. Vatikanet har endnu ikke reageret, men siger paven ja til opgaven, bliver det svært for oppositionen at undslå sig.
3. Dødvande
Der er gået næsten to uger, siden Guaidó med USAs velsignelse udnævnte sig selv til præsident, men det er fortsat Maduro, som bor i den officielle residens, Miraflores-paladset.
Medmindre parlamentsformanden er i stand til at sætte handling bag sin internationalt anerkendte lederstatus, kan regimet vælge at lade som ingenting.
Maduro har ganske vist erkendt, at sanktioner og indefrysninger af midler i forbindelse med støtten til Guaidó gør ondt.
Men hvis det kaos af hyperinflation og varemangel, som Venezuela de seneste år er sunket stadig længere ned i, ikke har fået Maduro til at gå af, vil yderligere en portion økonomisk smalhals næppe overbevise ham.
