Amerikansk basketspiller fanget i russisk mareridt. Bliver »Dødens Købmand« hendes redning?

I Rusland ruller retssagen mod den amerikanske basketballstjerne Brittney Griner, der er anklaget for at smugle cannabis. Hun er blevet brik i en storpolitisk drama mellem Washington og Moskva, og nu rumler rygterne om en fangeudveksling med en famøs forbryder. Imens raser den amerikanske højrefløj. Hvorfor skal USA overhovedet hente hende hjem?

De holdt hende låst i et bur i et hjørne af retslokalet uden for Moskva.

Med sine 206 centimer ragede hun op over dem alle. Håret var strøget tilbage, hun havde briller på, og under dem steg tårerne flere gange op i øjnene, mens hun hørte sine russiske holdkammerater tale varmt om hendes person.