Er de deprimerede over Vestens sanktioner? Bliver de ryddet af vejen til skræk og advarsel? Eller er ophobningen af mord og selvmord blandt russiske rigmænd en tilfældighed?
Spørgsmålene er mange, og svarene er få, efter at syv erhvervsledere – alle med nære forbindelser virksomheder tæt på Kreml – siden nytår er blevet myrdet eller har dræbt sig selv.
Det eneste sikre er, at »epidemien« fortsætter. Mandag blev endnu et offer fundet – denne gang flydende i sin swimmingpool med en kugle i hovedet.
Tæt på bassinkanten lå en Grand Power-pistol, der formentlig havde affyret det dræbende skud, fortæller den britiske avis The Daily Mail.
De russiske myndigheder oplyser, at dødsfaldet i første omgang efterforskes som »en konflikt mellem forretningspartnere«.
Manden i poolen hed Yurij Voronov. Han stod i spidsen for en logistikvirksomhed og tjente som underleverandør til energiganten Gazproms aktiviteter i Arktis masser af penge.
Voronovs kone har til efterforskerne fortalt, at han den seneste tid havde følt sig snydt og ydmyget af sine forretningspartnere.
At den type konflikter på den ene eller anden måde ender galt er ikke noget særsyn.
Når den 61-årige erhvervsleders død vækker særlig opsigt, er det som nævnt, fordi han er den syvende i rækken af russiske rigmand, der på få måneder mister livet på voldelig vis.
Og ikke nok med det. To af de øvrige ofre boede i samme velhaverforstad til Sankt Petersborg som Voronov, og tre andre havde ligeledes forbindelse til Gazprom.
Fingerede familiedramaer?
Bølgen af dødsfald begyndte i januar, da 60-årige Leonid Shulman blev stukket ihjel på sit badeværelse, ikke langt fra Voronovs villa. Shulman stod spidsen for Gazprom Invest.
Få uger senere blev Alexander Tyulakov, der havde en ledende stilling i energigigantens finans- og sikkerhedsafdeling, fundet hængt i sit hjem – i samme velhaverkvarter.
Politiet konkluderede, at han havde begået selvmord, men ifølge lokale rapporter bar den 61-årige erhvervsleders døde krop tegn på vold.
Vladislav Avayev nøjedes ikke med at tage sit eget liv, denne gang i Moskva. Han slog også sin hustru og teenagedatter ihjel.
Den 51-årige, tidligere højtstående Kreml-embedsmand handlede i jalousi over, at hustruen var blevet gravid med familiens chauffør. I hvert fald hvis man skal tro efterforskernes teori, der – ifølge The Daily Mail – bestrides af venner. Avayev, der døde i april, havde nære forbindelser til Gazprombank.
Inden for samme uge og med en næsten identisk fremgangsmåde mistede Sergej Protosenja og hans familie livet i det nordøstspanske »russerparadis« Lloret de Mar.
Spansk politi undrede sig over, at det ikke fandt blodspor på Protosenja, der angiveligt dræbte sin hustru og datter med en økse, inden han hængte sig. Hans død efterforskes ikke desto mindre som selvmord.
Protosenja var tidligere topchef i naturgasselskabet Novatek.
Alexander Subbotin havde en fortid i en anden energigigant, Lukoil. Han døde af hjerteslag, efter at han angiveligt havde indtaget frøgift i forbindelse med et shamanritual.
Endelig tilskriver russisk politi knivstikkeriet, der dræbte telemillionæren Jevgenij Palant og hans hustru, endnu et jalousidrama. Dette bestrides af parrets venner.
Social død og trusler fra Putin
Der kan – som Berlingske tidligere har beskrevet – sagtens være en naturlig forklaring på den usædvanlige overdødelighed og de pludselige selvmordstendenser blandt russiske rigmænd.
Efter at krigen brød ud, lever de i evig angst for at ende på vestlige sanktionslister og for at miste såvel yachter og fastejendom som dele af deres formue.
»Sanktionerne truer dem med en form for udslettelse magen til det fænomen, som sociologer kalder social død,« skriver den amerikanske professor og offshoreforsker Brooke Harrington i The Atlantic.
Den slags kan føre til depression og – i sidste instans – til selvmord.
Samtidig, og nok så vigtigt, er rigmændene pressede på hjemmefronten, hvor Vladimir Putin i forbindelse med krigen har udnævnt dem til potentielle landsforrædere.
I marts advarede han om, at »dem, som ikke kan undvære østers, foie gras og såkaldt frihed for kønnene« udgør en femte kolonne, som Vesten kan bruge i kampen mod Rusland.
Angrebet var i første omgang kun verbalt og rettet mod rige russere, der lever uden for landets grænser.
Men hvis regimet i Kreml samtidig er i gang med at statuere en række eksempler på, hvor galt det kan gå for hjemlige rigmænd, vil det ikke være første gang, at Putins modstandere får fædrelandskærligheden at føle.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
