Fire eller fem gange vågner hun hver nat.
Om dagen er katastrofen altid med hende. De diffuse skrig i natten. En kæmpestor træstamme, der smadrer garagedøren. Og en stor træbænk i stuen, som vandet dunker ind mod væggen – igen og igen.
Del:
En hel dal er fanget af traumet. »De her lyde i natten vil jeg aldrig glemme«
For et år siden tog vandet alt, de havde kært. I dag står de med en gigantisk byggeplads og et kollektivt traume. De lokale er først nu ved at lære at leve med tingenes nye tilstand. Og alt tyder på, at de kommende generationer kommer til at tage sårene med sig videre i livet.
