To lukkede michelinrestauranter går sammen om nyt projekt

Chefkok Kristian Baumann fra Nomas lukkede restaurant 108 popper endnu engang op med Koan, denne gang i de tidligere Relæ-lokaler i Jægersborggade i København.

En asiatisk inspireret ret fra Koans tidligere pop op-projekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To af de mest markante restaurant lukninger i det forgangne corona år var utvivlsomt Nomas »toer«, 108, og Christian F. Puglisis Relæ, som begge havde en stjerne i Michelin-guiden.

Hvor 108s lokaler på Christianshavndet sidste halve år har været okkuperet af Nomas burgerbar, Popl, har Relæs lokaler i Jægersborggade på Nørrebro været tomme siden december.

For et par måneder skrev Puglisi imidlertid på de sociale medier, at han fremover vil stille Relæ til rådighed for diverse pop op-projekter. Den første bliver netop 108s gamle chefkok og medejer Kristian Baumann og hans nye restaurant, Koan.

Koan debuterede som pop op-restaurant i efteråret på Refshaleøen i destilleriet Empiricals lokaler med flotte anmeldelser til følge.

Kristian Baumann siger til Berlingske, at han nu har fundet en permanent lokation til Koan, men at det trækker ud med byggearbejdet i disse tider, hvor der er mangel på både materialer og håndværkere. Således vil Baumann holde Koan kørende i de gamle Relælokaler indtil foreløbig 10. juli:

»Vi er stolte og glade for at fortsætte Koans rejse. Relæ, var den første restaurant, der gjorde stor indflydelse på mig som kok og hjalp mig med at skabe en ny tankegang, så jeg er beæret og begejstret over at vende tilbage til denne magiske restaurant og skabe et intimt rum for vores gæster,« skriver Baumann på Instagram.

Kristian Baumann fra Nomas nu lukkede restaurant 108 er klar med nyt projekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

»Menuen vil fortsat være en reflektion af vores vidunderlige terroir, de fantastiske leverandører i vores region og alle de vidunderlige minder fra vores rejser til mit fødeland, Sydkorea,« skriver Kristian Baumann.

Koan at Relæ åbner 19. Maj