Stjernekok rykker ind blandt turistfælderne på berømt torv: »Hvorfor tør jeg det? Det er min natur at tro på mig selv« 

Den karismatiske kok Bo Bech har overtaget nogle af byens mest ikoniske lokaler. Nu bygger han et »levehus«, som skal trække et nyt publikum til en af Københavns ældste pladser: »Det her torv fortjener så meget succes.«  

Bo Bech åbner ny restaurant på Gråbrødretorv i det gamle Peder Oxe. Søren Bidstrup

På papiret ligner det et umage par: 

På den ene side har vi nu hedengangne Peder Oxe, som åbnede på Gråbrødretorv for 50 år siden med salatbar, bøffer og bagte kartofler og således blev den restaurant, hvor mange fra undertegnedes generation trådte deres gastronomiske barnesko.