Gennem de mere end 30 år, jeg har skrevet om vin, har jeg altid brugt termen maskulin og feminin til at beskrive de forskellige stiludtryk.
I Bourgogne for eksempel kalder jeg normalt vinene fra kommunen Chambolle-Musigny for feminine, fordi de generelt er lyse, elegante og komplekse med en silkeagtig struktur. Det er indbydende, måske endda forførende vine, som i dag er de allerdyreste i Bourgogne – grand cru Musigny fra Domaine Leroy med lidt alder står til et sted mellem 300.000 og 600.000 kroner for én flaske på Wine-Searcher!



