Normalt hader jeg det intenst, men her fungerede det genialt

Pizza: På Nørrebro har et af tidens mest hypede pizzeriaer perfektioneret pizzabunden, mens de forsøger sig med nye vinkler på klassiske kombinationer. Det er både virkelig godt og en tand for osteovervældende.

Juli Pizzas eksperimenterer med usædvanlige kombinationer på deres pizza. Her er det pizza med pancetta, ricotta og danske blommer. Søren Bidstrup

Juli Pizza er et af tidens mest hippe pizzeriaer, og det har ikke skortet på roser til den trendy pizzajoint på grænsen til ydre Nørrebro.

Makkerparret Jakob Ravn og Mads Hermansen har med deres ukrukkede tilgang til den ellers sakrosankte napolipizza fået stor succes.