I Nordsjælland ligger en gammel kro med en uhørt god udsigt og glimrende smørrebrød
Smørrebrød: Med udsigt til Sverige mødes den danske P.S. Krøyer-sommer med stemningen fra et parisisk velhaverkvarter.

Smørrebrød: Med udsigt til Sverige mødes den danske P.S. Krøyer-sommer med stemningen fra et parisisk velhaverkvarter.

Vi var for tidligt på den til vores frokostreservation, så min ledsager kunne lige få ordnet et presserende garnindkøb i Gilleleje.
Stemningen i centrum af den sommerinvaderede gamle fiskerby var præget af dyttende biler, halvhasarderede U-vendinger og en veritabel folkevandring mod loppemarkedet.