Hvis du jævnligt frekventerer Store Kongensgade 70 for at sætte tænderne i et stykke smørrebrød, går du fremover forgæves. Skiltene på Restaurant Ida Davidsen er taget ned, og døren er låst. Det sker efter 47 år på samme adresse.
»Det er da på en måde lidt sørgeligt, for der er mange gode minder fra de lokaler. Men vi skal tænke fremad,« siger Oscar Davidsen Siesbye.
Han er søn af Ida Davidsen og overtog for cirka 20 år siden restauranten. Det er også ham, der under vinterens nedlukning traf en stor beslutning om, at det er tid til en ny placering i byen.
»Vi skulle gøre op med os selv, hvad der var af fordele og ulemper ved at lukke på adressen her på randen af en genåbning. Men for at være helt ærlig, vil jeg nødigt drive en restaurant lige nu, for hvis der kun er noget at lave fredag og lørdag, er der virkelig langt til weekenden,« siger Oscar Davidsen Siesbye, hvis familie kan prale af at have arbejdet med den danske specialitet i mere end 130 år.
130 år med smørrebrød
Han er femte generation i det, der hedder »huset Davidsen« og skynder sig da også at understrege, at det på ingen måde er slut med familiens smørrebrødseventyr.
»Vi er bare klar til næste kapitel,« siger han.
Jagten er nu gået ind på nye lokaler. Det er dog ikke noget, der haster, fortæller restauratøren, som går efter helt særlige kriterier.
»Vi vil gerne have mere udeservering, og vi vil gerne tæt på Kongens Nytorv. Det er der, vi hører til og har de bedste betingelser og de fleste kunder selvfølgelig,« siger Oscar Davidsen Siesbye, der fortæller, at han leder med lys og lygte.
»Jeg har ikke fundet det rigtige endnu. Jeg tror på, at der er en del ledigt om et halvt års tid – desværre, kan man sige, for det er jo på grund af corona. Men vi venter, til vi finder det helt rigtige. Som du kan se, er vi ikke just nomader. Når vi slår os ned, er det for en længere periode,« griner han.
Fra Søpavillonen til Kbh K
Restaurant Ida Davidsen er for længst blevet en institution i København, hvor smørrebrødet tilmed har fået lidt af en renæssance.
Historien begyndte allerede i 1888, da Idas Davidsens oldefar, Oskar Davidsen, åbnede en vinstue på Åboulevard. Hans hustru, Petra Davidsen, serverede smørrebrød for gæsterne.
Det blev til en regulær restaurant, og i starten af 1900-tallet talte smørrebrødssedlen hele 178 variationer. Med en længde på 140 centimeter, blev sedlen tilmed udråbt til at være verdens længste af sin slags, og det gav den en plads i »Guinness Rekordbog«.
I 1965 blev beværtningen på Åboulevard skiftet ud med Søpavillonen, hvor man frem til 1973 kunne få sig en bid smørrebrød. Og her kom Ida Davidsen, der allerede som 15-årig blev udlært smørrebrødsjomfru, ind i billedet, da hun tog over efter sine forældre og åbnede Restaurant Ida Davidsen i Store Kongensgade. Samtidig blev hun ambassadør for smørrebrødet i hele verden.
Ida Davidsen har blandt andet stået for smørrebrød til gæsterne på Restaurant Scandia i Hollywood og til passagererne hos British Airways og Canadian Pacific, ligesom hun har samarbejdet med Udenrigsministeriet og danske landbrugsorganisationer om danske fremstød forskellige steder i verden.
»Selvom hun ikke arbejder i restauranten længere, kommer hun stadig tit forbi køkkenet,« fortæller Oscar Davidsen Siesbye.
En Casper Christensen
Udover de kendte klassikerne, har han introduceret en række nye varianter. For eksempel en Casper Christensen, som består af roastbeef med kogte kartofler, kold bearnaise og lune bløde løg.
»Den er selvfølgelig fra før, han blev veganer,« skynder Oscar Davidsen Siesbye sig at sige.
Niels-Jørgen Kaiser, som blandt andet var programchef for Danmarks Radios tv-underholdningsafdeling, direktør for Tivoli fra 1975-96 og formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse, har også sin fået en mad opkaldt efter sig. Her er det hjemmebagte rugbrød belagt med kalveleverpostej, bacon, stegte champignon, persillefrit og tyttesylt.
Meget vil være det samme, når restauranten genåbner. Men noget kommer der til at ske, forsikrer Oscar Siesbye.
»Som vi siger: At levere smørrebrød til hele verden og især til danskerne, er et vidunderligt eventyr. Og nu skal vi skrive et nyt kapitel. Der kommer nogle forandringer – det gør der hele tiden. På hvilken måde kan jeg ikke fortælle endnu.«
