Boulevardens brune bodegacharme og superskarpe smørrebrød giver ny mening til begrebet amagermad

Den tidligere Boulevarden Bodega på Amager er kommet ud gennem gentrificeringen på en glimrende måde. Stemningen er intakt, og maden er i top. Og så er der ubetinget ros til stedets unge, kvindelige kok.

 
Se videoen og få en visuel smagsprøve på Boulevardens anmelderroste smørrebrød. Video og foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gentrificeringen har for længst ramt de gamle arbejderkvarterer på Amagerbro med smarte cafeer, hippe vinbarer og gode restauranter. Men rundt om på øen finder man stadig nogle af de brune bodegaer med deres fernis af røgtobak og pilsnersk øl. Således også den gamle Boulevarden Bodega på den brede boulevard, der fører fra Langebro forbi Hotel Scandinavia og Seruminstituttet, til den på et skarpt hjørne støder ind i Amagerbrogade. Troede jeg.

Efter et ejerskifte for nogle år siden strøg man ordet bodega fra navnet, angiveligt for at signalere, at man ønskede at »bevæge sig nærmere dét at være en restaurant fremfor associationen med et værtshus«. Sådanne navneskift kan godt gøre mig grundnervøs, for ofte er navneændringen ren overflade, og man ender med kedelig halvfabrikata hentet lige op af spanden eller ud af køleskabet.

Umiddelbart var jeg derfor mildest talt noget skeptisk, da jeg kom indenfor på Boulevarden og fandt et sted tilsyneladende i dyb konflikt med sig selv. På den ene side var her moderne cafépendler i loftet og skakternet vinylgulv, på den anden side var her dybe lædersofaer, en kæmpe bar og vægmalerier ferniseret gulbrune af cigaretrøg, whisky og … schellak.

Men ved nærmere eftersyn viste vægmalerierne sig at være originale skildringer af gade- og kanalscener fra Christianshavn anno start-1950erne og malet af fattige kunstnere, der på den måde kunne betale af på deres gæld til værtshuset, og da de fire haner på fadølsanlægget ud over de sædvanlige Tuborg og Odense også indeholdt Hancocks pilsner og en svensk IPA, så alting pludselig knap så ensfarvet brunt ud.

Kartoffelmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Funky karrydressing

Om aftenen er Boulevarden, som netop er genåbnet efter en renovering, der blandt andet har blotlagt flere vægmalerier, en bar med specialøl, stort udvalg af gin og cocktails som negroni (gentrificeringen!). Men til frokost serverer man smørrebrød fra et lille, hurtigt overskuet kort med bare ti forskellige slags. Og var min skepsis ikke endeligt forvundet, så forduftede de sidste rester af den, da vi fik serveret henholdsvis hjemmelavet karrysild og fiskefilet.

Karrysilden var nemlig en af de bedste, jeg har fået længe. Silden havde bid og masser af smag og virkede gammeldags modnet, æbleskiverne var friske, det smilende æg varmt og nylavet, og karrydressingen var tilpas funky uden at stjæle al opmærksomhed fra silden. Dild og karse fuldendte krydringen.

Mindst lige så god var min fiskefilet. Her kom hele to fileter, så vidt jeg kunne se og smage, af rødspætte, perfekt tilberedte. Ganske vist friterede og ikke pandestegte, som jeg foretrækker, men nænsomt og fedtfattigt paneret og stegt så præcist, at fiskekødet fremstod saftigt og smagsstyrende.

Et stort plus var også den hjemmelavede remoulade med estragon, der sammen med et sprødt salatblad og en skive godt, mørkt rugbrød udgjorde bunden og løftede denne klassiker op blandt de mindeværdige af slagsen. I glasset en pilsnersk fadøl fra Hancock (Høkerbajer, 55 kroner for en halv liter), der med fylde og let bitterhed ramte silden rent. Især da den fik passende selskab af en Aalborg porsesnaps (25 kroner).

Fiskefilet med estragonremoulade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Fyldig kartoffelmad

Min gæst fik en flaskeøl fra Svinningebryggeriet To Øl, en belgisk blonde ale (45 kroner) med citrus og koriander, der lagde smukt op til fileterne.

Og såmænd også (måske på grund koriandersmagen) hyggede sig gevaldigt med den efterfølgende kartoffelmad, hvor de præcist tilberedte kartoffelskiver havde bid, var vendt let i en grøn (koriander)-mayo og lagt på en bund af frisésalat, inden de var toppet af syltede rødløg, en klat sennep og masser af friterede løgringe, det hele drysset med finthakket 'støv' af karse. En på samme tid fyldig og let kartoffelmad, der havde et forunderligt forårsagtigt udtryk, som (igen) gjorde dette stykke smørrebrød til et af de bedste af sin slags,  jeg har fået.

Nu kom der mere tyngde på maden, så vi skiftede ud i glassene. Til en amerikansk IPA-fadøl fra svenske Brutal Brewing, der med frugt og grapenoter i næsen og en smag af mørkt rugbrød (A Ship Full Of IPA, 33 kroner) kunne noget med dét, der vel må kaldes Boulevardens signatur-smørrebrød. Jeg har i hvert fald ikke fået noget lignende andre steder: En såkaldt cæsarmad, komponeret over temaet fra en cæsarsalat, hvor et stykke kyllingebryst er parret med romainesalat, brødcroutoner, parmesanost og en cremet dressing på dijonsennep, olivenolie, æggeblomme, parmesan og citronsaft.

Rullepølse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Jeg havde set frem til, hvordan Boulevardens kok ville slippe afsted med at kombinere rugbrød med brødcroutoner på hvedebrød, men det gik forbavsende smertefrit. De sprødristede croutoner lå øverst dækket af revet parmesan og sammen med et yderst saftigt, ovnstegt kyllingebryst og en nøjsomt doseret, men velafbalanceret dressing lykkedes kunststykket til fulde.

Den bedste rullepølse længe

Tid til en rullepølsemad. Det er måske en af de mest enkle serveringer på et smørrebrødskort, men hvor har man ofte siddet med en flov smag i munden. Her lå der to tykke, håndskårne skiver god rullepølse med masser af peber og kun lige præcis den nødvendige mængde fedt fra slaget, som blev serveret med sky, karse, rødløg, dijonsennep og syltede sennepsfrø. Jeg gentager mig selv: Den bedste rullepølsemad, jeg har fået længe.

Til allersidst en 'ostemad' – igen enkelt og godt: to store, generøst skårne skiver Gammel Knas, lagt på det gode mørke rugbrød og toppet med en sukkerristet crumble af rugbrødskrummer og kandiseret appelsin. Nærmest en ostedessert, hvor sødmen fra rugbrødscrumble og appelsin gik perfekt i spænd med den 24 måneder lagrede flødehavartis knasende proteinkrystaller.

Gammel Knas med appelsinsirup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En overbevisende slutning på en herlig fredag på Amager med fremragende smørrebrød, der giver begrebet amagermad ny mening. Vi fik endda et glimt af kokken, en ung kvinde formentlig i starten af sine 20ere, og hatten for så sikker og præcis en hånd i dén alder. Det var skarpt eksekveret med fuld velsmag uden at ty til nemme løsninger som mayonnaise og fedt, lavet på ordentlige råvarer og i en perfekt balance.

Og så var det skønt at opleve, at det faktisk kan lade sig gøre at forene den brune bodegacharme med superskarpt smørrebrød. Et absolut sympatisk prisniveau (de fleste stykker koster 65 kroner) løfter Boulevarden det sidste stykke op til de fem stjerner og burde få alverden til at valfarte til Amager.

Boulevarden

Hvor: Amager Boulevard 129, 2300 København S, tlf. 42 94 77 25

Hvor meget: smørrebrød fra 65,- fadøl fra 45,