Berlingskes anmelder måtte følge trop, da »Pablos peberbøf« fik kvinden ved nabobordet i ekstase
Restaurant: I den skumle del af Istedgade er der åbnet en unik restaurant, der mikser det bedste fra Asien og Sydamerika til fede 1980er-vibes.

Restaurant: I den skumle del af Istedgade er der åbnet en unik restaurant, der mikser det bedste fra Asien og Sydamerika til fede 1980er-vibes.

Jeg boede i en årrække midt på Istedgade og kan tydeligt huske, at der over for, hvor den nye restaurant Latin Geisha ligger i dag, indtil for få år siden lå et såkaldt »homobiocenter«.
Hvad der præcis foregik bag de duggede ruder, var i sagens natur omgærdet af en vis mystik, blandt andet invokeret af et kulsort, godt 70 centimeter langt aggregat kaldet »King Kong«, der i årevis var en del af »butikkens« vinduesudstilling. Et syn, der for altid har brændt sig fast i min erindring.