Bedstefar kvægavler vender sig nok i graven: Den vegetariske burger var dagens bedste 

Burger: En lang og glorværdig historie med kvægavl og burgersalg er desværre ikke helt nok. 

Da Berlingskes anmelder var forbi, var der mange turister på burgerbaren. En af dem fortalte, at han var kommet på grund af stedets gode anmeldelser på Google.  Mathias Svold

Første gang jeg var på Roskilde Festival, var jeg slet ikke klar over det. Men maden inde på selve festivalpladsen var oceaner bedre end de slappe sandwiches, som diverse lokale idrætsforeninger tilbød udenfor i campingsmatten. 

Af den bedre mad var der især én højdespringer – et sted med oksesteg i burgerboller og milkshakes – der kunne tage toppen af dårligdommen efter fem dages kiwiaperitif, dåseøl og »Hit me baby one more time«-fællessang med Søren Just på guitar.