I flere årtier har Lolland været nationens prygelknabe.

Stor arbejdsløshed, social deroute og udskammende tv-dokumentarer har cementeret øens rygte som værende en udkant i frit fald. Omdømmet blev ikke bedre, da Ruth Evensens religiøse sekt, Faderhuset, flyttede til Bandholm og opkøbte både det gamle hotel og en række boliger i havnebyen på Lollands nordkyst.