Uvidenhed, sure koner og 15 minutter lange tungekys – når inkompetence er sværere at kurere end covid-19

Calabrien er i højeste alarmberedskab. Ikke på grund af højt smittetryk, men fordi hospitalsvæsenet i Vesteuropas fattigste region er nedslidt og elendigt. Samtidig har centralregeringen i Rom store problemer med at finde en regional sundhedschef, som gider have jobbet og er kompetent til at udføre det.