Giuseppe Zuccatelli lignede ellers – med en perlerække af chefjob i administrationen bag sig – den helt rigtige mand til posten. Men kort efter at han først i november var blevet udpeget som leder af det regionale sundhedsvæsen i Calabrien, dukkede et besynderligt TV-interview op.
Den erfarne læge, der skulle lede kampen mod covid-19 i den syditalienske region, har, viste det sig, usædvanlige og nærmest lidt uhumske ideer om smittespredning. Og hans »tungekys-teori« er blevet stående som lavpunktet i en krisehåndtering, der har udviklet sig så tragikomisk, at premierminister Giuseppe Conte forleden måtte give calabreserne en undskyldning på resten af Italiens vegne.
Interviewet med det lokale medie Calabria News foregår på Zuccatellis kontor i slutningen af maj. Den tekniske kvalitet af optagelserne er elendig, men det forhindrer ikke budskabet i at trænge igennem.
»Mundbind har absolut ingen effekt, og jeg gentager det gerne på engelsk,« forklarer den heftigt gestikulerende 76-årige læge og tilføjer så, mens han kigger intenst på intervieweren.
»Hvis vi forestiller os, at jeg har covid-19, så skulle vi to kysse hinanden i 15 minutter, mens du kørte tungen rundt inde i munden på mig, for at jeg kunne smitte dig.«
Konen gad ikke flytte
Da udtalelserne begyndte at cirkulere i medierne, valgte Zuccatelli at trække sig efter blot et par dage på posten. Og fejlcastingen kunne bortforklares som et hændeligt uheld, hvis det ikke var, fordi han blot er én blandt foreløbigt tre fusere i forsøget på at finde en kompetent regional sundhedschef.
Zuccatellis forgænger på posten, den tidligere carabiniere-general Saverio Cotticelli, kom ligeledes galt af sted i et TV-interview, oven i købet med det statslige RAI.
Cotticelli indrømmede for åben skærm, at han ikke var klar over, at det var hans ansvar at udarbejde et covid-19-beredskab for Calabrien i forbindelse med pandemiens anden bølge. Kort efter modtog han ikke overraskende en fyreseddel.
Den tredje kandidat, tidligere rektor for Roms Sapienza-universitet, Eugenio Gaudio, nåede slet ikke at tiltræde. Han valgte at sige nej tak til jobbet med henvisning til, at konen ikke gad bo i Calabrien, og at han ikke ville fremprovokere en krise i sit ægteskab.
Samtidig forsøgte han tilsyneladende at undgå for meget opmærksomhed omkring en sag om svindel med eksamener. Det fik han så alligevel, og imens vidste calabreserne ikke, om de skulle grine eller græde.
»Et normalt sundhedsvæsen«
Det har de seneste mange år været centralregeringen, som udpeger topembedsmænd i Calabrien på grund af risikoen for mafiainfiltration. Regionen er hjemsted for Europas mest magtfulde og velorganiserede kriminelle organisation, 'Ndrangheta.
Ansvaret for det farceagtige forløb falder derfor tilbage på premierminister Giuseppe Conte, der da også lagde sig fladt ned, da en gruppe calabresiske borgmestre i den forløbne uge mødte op i Rom for at kræve »et normalt sundhedsvæsen«.
Vanskelighederne med at finde en person til at stå i spidsen for det understreger nemlig en urimelig situation, der under pandemiens anden bølge har udviklet sig til et absurd og økonomisk katastrofalt paradoks i Vesteuropas fattigste region.
Ret beset er Calabrien ikke særlig hårdt ramt af pandemien. Ligurien i nord har eksempelvis, med en lidt mindre befolkning end regionen på den italienske støvles lange tå, tre gange så mange covid-19-patienter.
Når calabreserne alligevel må leve i »rød zone« underkastet de strengeste forholdsregler, skyldes det overhængende risiko for, at et skrøbeligt hospitalsvæsen bryder sammen, hvis virussen så meget som puster til det.
Sparepolitik med uhyggelige konsekvenser
Skiftende italienske regeringer har de seneste ti år gennemført nedskæringer i sundhedssystemet for 37 milliarder euro (276 milliarder kroner), og det kan især mærkes i den sydlige del af landet.
»Der mangler praktiserende læger og ambulatorier. Hele det system, der aflaster skadestuerne og forhindrer overbelastning af hospitalerne, er ikke på plads,« advarer Fabio Amatucci, der forsker i folkesundhed ved Bocconi-universitetet i Rom, i den spanske avis La Vanguardia.
De uhyggelige konsekvenser har de seneste dage vist sig i Campania, regionen omkring Napoli, hvor man har måttet give alvorligt syge patienter ilt, mens de holdt i kø og ventede på at komme i egentlig behandling på hospitalerne.
Får virussen for alvor fat i endnu fattigere regioner som Calabrien, kan det gå helt galt. For at undgå det har centralregeringen i første omgang indgået en aftale med en NGO, der har specialiseret sig i at opføre hospitaler i krigszoner.
