Mange smilede overbærende, da Emmanuel Macron efter valget i 2017 præsenterede sin vision om at forvandle »Europas syge mand« til en »startupnation«.
Den unge og entusiastiske præsident skulle nok få at mærke, hvor svært det er at reformere et land med 246 forskellige slags oste, lød vurderingen.
Macron har da også haft sit at slås med. Men bag nyhederne om endeløse strejker og gule veste gemmer sig en hæsblæsende succeshistorie om, hvordan Frankrig i disse år stormer frem på en række områder.
Eksempelvis så ikke færre end 815.257 nye franske virksomheder dagens lys i 2019. Det er rekord og repræsenterer en årlig vækst på 17,9 procent. Hvilket er så meget desto flottere, fordi også 2018 var et fremragende år, hvor franskmændene stiftede 17 pct. flere virksomheder end i 2017.
Ikke kun småfirmaer og hipstere i Paris
Det er endnu for tidligt at tale om et decideret fransk wirtschaftswunder. Men de tal, som L'Institut National de la Statistique et des Études Économiques – Frankrigs pendant til Danmarks Statistik – forleden kunne præsentere, indeholder en lang række gode nyheder. Også når man går ned i detaljerne:
Nok er næsten halvdelen af de nye virksomheder microentreprises med ganske få medarbejdere. Men der blev også stiftet godt 200.000 aktieselskaber i 2019, hvilket svarer til en stigning på 8,6 pct.
Serviceerhvervene – rengøring, budbringning, konsulentvirksomhed m.m. – er måske nok overrepræsenteret, men der opstår også stadig flere firmaer inden for industrien og byggeerhvervene.
Den geografiske fordeling er mindre skæv, end man skulle forvente, og de nye virksomheder opstår ikke kun i hippe iværksættermiljøer, men også i mindre begunstigede kvarterer.
Endelig, og nok så vigtigt, er overlevelsesprocenten fornuftig. Eksempelvis havde 55 pct. af de virksomheder, som blev stiftet i 2014, fem år senere forøget deres omsætning, mens 27 pct. holdt skansen.
Ledige med startupfeber
Som om det ikke var nok, er resultatet af en anden undersøgelse om muligt endnu mere opmuntrende for Macrons startupvisioner – samt hans uvilje mod mangel på initiativ.
Næsten halvdelen af franskmænd i aldersgruppen 18-34 år drømmer om at grundlægge egen virksomhed, viser tal indsamlet af meningsmålingsfirmaet OpinionWay. Og paratheden til at prøve lykken på egen hånd er lige så stor blandt arbejdere som blandt højtuddannede.
Det hører med til historien, at det ikke altid kun er lysten, som driver værket på et arbejdsmarked, hvor det bliver stadig vanskeligere at finde stabile og ordentligt lønnede job.
Men Karine Meininger, der er afdelingsleder hos den franske arbejdsformidling, Pôle emploi, er imponeret over gåpåmodet hos de jobsøgende.
»Vi kan konstatere et decideret boom i interessen for alternativerne til traditionelt lønarbejde,« siger Karine Meininger til Le Monde.
Macrons reformer er afgørende
Når eksperter skal forklare disse års franske iværksætterfeber, peger de blandt andet på en reform af dagpengesystemet, der gør det muligt at bevare understøttelse i opstartsfasen.
Reglerne trådte i kraft under tidligere præsident François Hollande i 2014, men Emmanuel Macron kan som daværende økonomiminister tage en del af æren for at have ført dem ud i livet. Samtidig er det først og fremmest den nuværende præsidents reformer, der har stimuleret væksten, når det handler om de »rigtige« og lidt større virksomheder.
Det er blandt andet liberaliseringen af arbejdsmarkedet og skattelettelser til erhvervsdrivende, der begynder at virke, vurderer Mathieu Plane fra L'Observatoire Français des Conjonctures Économiques, ligeledes i Le Monde.
»De riges præsident«
Også målt på andre økonomiske parametre går det den rigtige vej i Frankrig.
Væksten endte i 2019 på 1,3 pct. Et mere end hæderligt tal, når man tager i betragtning, at den økonomiske aktivitet har lidt hårdt under såvel de aktuelle protester mod en pensionsreform som De Gule Vestes oprør.
Ledigheden har med 8,6 pct. endnu endnu et pænt stykke ned til præsident Macrons slutmål om syv pct. Men den er i det mindste faldet med ca. et procentpoint i første halvdel af embedsperioden.
Samtidig har Frankrig nu to år i træk været europamester, når det handler om at tiltrække udenlandske investeringer.
Det eneste nøgletal, der ikke vil rette sig, er – desværre for Macron – et af de vigtigste i politik. Prædikatet som »de riges præsident« hænger fast som en burre. To tredjedele franskmændene har siden oktober 2018 næret mistillid til ham. Så Macron har to år til at overbevise dem om, at hans på næsten alle områder succesfulde økonomiske politik faktisk er til gavn for alle.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
