Lad os sige det, som det er. Det var med bævende hjerte og tynd mave, at jeg i begyndelsen af september sendte min 12-årige søn i skole igen oven på første bølges lange nedlukning og to måneders sommerferie.
Mens pandemien i resten af Europa på det tidspunkt var under kontrol, havde Spanien allerede taget fat på sin anden bølge. Og hvordan ville det gå, når hundredvis af børn – høje på endelig at være sammen igen efter et halvt års timeout – igen begyndte at myldre rundt mellem hinanden?
De seneste måneder har da heller ikke været uden suspense, mens Spaniens generelle smittetal – første gang i begyndelsen af november og nu igen i løbet af januar – har været oppe at vende i nærheden af de 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere.
Min søn er blevet testet adskillige gange ved det mindste sygdomstegn, og han har været ti dage i karantæne, da en klassekammerat blev smittet. Men den epidemi i epidemien, som jeg og mange andre frygtede, er indtil videre udeblevet.
Mere sikre i skolen end derhjemme
Tal fra den catalanske regionalregering opgjort i skoleårets første fire måneder, og som næppe afviger meget fra resten af Spanien, taler deres tydelige sprog.
30.486 af Cataloniens godt halvanden million grundskole- og gymnasieelever har været smittet i perioden. Det svarer til 2,12 procent. For lærerne er smitteprocenten nede på 1,92.
Kun fire ud af 5.104 skoler og gymnasier – 0,08 procent – har måttet lukkes ned på grund af større udbrud. I hele perioden har andelen af klasser i karantæne ligget under 1,5 procent.
Endelig og afgørende vigtigt: Kun 13 procent af de elever, som testede positive, sendte virussen videre til klassekammerater. Og i næsten alle tilfælde blev kun en enkelt eller to af dem smittet.
Men ikke nok med det. En forskergruppe fra Cataloniens polytekniske universitet har påvist, at smitten blandt de yngste aldersgrupper steg mærkbart under den i Spanien næsten tre uger lange ferieperiode henover jul, nytår og helligtrekonger.
Børnene er, ifølge undersøgelsen, faktisk mere sikre i skolen, hvor en række forholdsregler håndhæves konsekvent, end under forældrenes opsyn.
Sådan har det i hvert fald været indtil nu.
Flere smittede i januar
For når skolerne i eksempelvis Danmark de seneste uger har været lukket ned og først åbner igen for de yngste elever på mandag, skyldes det naturligvis de nye og mere smitsomme varianter, som breder sig over alt i Europa.
Spaniens sekventeringskapacitet er yderst begrænset, men regeringen i Madrid vurderede forleden, at den engelske variant står bag omkring fem procent af de nye smittetilfælde. Quique Bassat, der er børnelæge og epidemiolog, tror, at andelen er langt større.
»Det er i hvert fald den mest sandsynlige forklaring på den udvikling, vi har set på skolerne i løbet af januar, hvor andelen af smittede elever og klasser i karantæne er steget i forhold de foregående måneder,« siger Bassat, der er tilknyttet den Barcelona-baserede sundhedstænketank ISGlobal, til Berlingske.
En gruppe lokale forskere opfordrede da også først i januar til at følge Danmarks samt andre europæiske landes eksempel og lukke skolerne i en periode, indtil vi lærer de nye varianter bedre at kende.
Quique Bassat er lodret uenig. Og foreløbig lytter myndighederne mere til hans og ligesindede eksperters argumenter om, at det ikke blot er sundhedsmæssigt forsvarligt, men også moralsk nødvendigt at holde skolerne åbne.
Fortsat ingen større udbrud
Det er, understreger børnelægen, vigtigt at skelne mellem stigende smitte i de yngste aldersgrupper og smittespredning internt på skolerne.
»Når vi nu ser flere tilfælde blandt skolebørn, afspejler det situationen i resten af samfundet, hvor incidensen (antal smittede pr. 100.000 indbyggere. red.) i løbet af januar har været ekstremt høj,« siger Quique Bassat og fortsætter:
»Det bekymrende ville være, hvis vi konstaterede smitteudbrud internt på skolerne; hvis vi pludselig stod med 14 smittede børn i en klasse. Men det er endnu ikke sket.«
Det kan ændre sig, og i så fald vil situationen selvfølgelig være en anden. Men skolerne bør være det sidste, vi lukker ned i kampen mod pandemien, mener børnelægen:
»Så længe barer og restauranter får lov at holde åbent (og det gør de i Spanien, omend med en række begrænsninger og forholdsregler. red.), er det urimeligt at lade det gå ud over børnene og fratage dem deres fundamentale ret til at gå i skole.«
En forvandlet præteenager
Samtidig koster det dyrt at lukke skolerne og ikke kun i forhold til at få lært noget. En spansk-italiensk undersøgelse konstaterede under den første smittebølges hårde nedlukning, at børnene allerede efter et par uger blev mere irritable, rastløse og havde svært ved at koncentrere sig.
I lande, der som Argentina har holdt skolerne lukket siden pandemiens start, melder forskerne nu om spiseforstyrrelser, angstlidelser og depression. I USA er antallet af selvmord blandt skoleelever, som Berlingske tidligere har beskrevet, enkelte steder i landet blevet fordoblet.
Og selvom nogle børn, eksempelvis min søn, i egen bevidsthed har det glimrende med mere tid til spille og færre trælse diktater i fransk, så er forskellen åbenlys for forældrene.
Den dvaske præteenager, der efter næsten et halvt år med fjernundervisning – samt syv ugers totalt udgangsforbud undervejs – i sensommeren var gået i fuldstændig stå, udvikler sig nu igen gradvist til en modigere, mere selvstændig og (lidt) mere ansvarsbevidst dreng.
Det er hele prisen værd – i hvert fald så længe de nye varianter af virussen ikke går amok – både hvad angår bekymringen for smitte og en række ubekvemme forholdsregler.
For det hører med til historien om de åbne spanske skoler, at undervisningen foregår for åbne vinduer uanset temperaturen udenfor. Samt at mundbind er obligatorisk under hele den lange skoledag, der, når man regner transporten med, for mange børn varer otte-ni timer.
