Alt var tilsyneladende nøje planlagt, da operationen lørdag aften kort før midnat gik i gang. Først forsøgte »infanteriet« – en gruppe på omkring 40 bevæbnet med jernstænger og petanquekugler – at trænge ind på politistationen.
De få betjente på vagt nåede – heldigvis for dem – at blokere indgangen. Så begyndte et timelangt bombardement med tungt fyrværkeri, mens ilden blev besvaret med tåregasgranater. Krigen var brudt ud i Champigny-sur-Marne – en forstad den sydøstlige udkant af Paris.
Krig var i hvert fald det ord, som en række franske politikere valgte at bruge om den dramatiske episode dagen derpå – ikke kun i oppositionen og på den sædvanligvis lov og orden-fikserede højrefløj.
»Angrebet fandt sted, fordi vi befinder os midt i en territorialkrig på Republikkens jord; fordi vi er i gang med en generobring og gennemtvinger politiets tilstedeværelse overalt,« proklamerede indenrigsminister Gérald Darmanin søndag på et pressemøde.
En »reconquista«, der skal ses i sammenhæng med præsident Emmanuel Macrons bebudede offensiv mod islamister og forbryderes parallelsamfund, men som – trods indenrigsmisterens patosfyldte retorik – er temmelig langt fra triumf.
Narkohandlere vil ryge politiet ud
Den angrebne politistation ligger som et Fort Apache midt inde i den berygtede ghettobebyggelse Bois d’Abbé. Ifølge en lokal repræsentant for fagforeningen Alliance-Police nationale er den jævnligt mål for aggressioner, om end sjældent af så voldsom karakter.
Et uheld, hvor en motorcyklist uden styrthjelm faldt og brækkede benet efter at være blevet anråbt af politiet, kan have fået vreden til at koge over, vurderer beboer-repræsentanter overfor Le Monde.
Under alle omstændigheder skriver angrebet sig ind i de lokale narkohandleres strategi om at hetze politistationen ud af kvarteret, fordi den forstyrrer deres forretninger, mener fagforeningsrepræsentanten.
»Hvilket også mange politifolk i øvrigt kræver, fordi de ikke kan holde det ud længere,« siger han til samme avis.
Der er med andre ord intet afgørende nyt under solen blandt betonblokkene i Bois-l’Abbé. Når angrebet kan blive et vendepunkt, er det blandt andet fordi, det føjer spot til skade få dage efter et om muligt endnu mere brutalt overfald på ordensmagtens repræsentanter.
Skød til måls efter betjente
Natten til torsdag blev to civilklædte betjente under rekognoscering i et øde industrikvarter andetsteds i udkanten af Paris passet op af tre truende mænd.
Da de identificerede sig som politifolk, gik mændene amok. Før de kunne nå at reagere, blev de hevet ud af deres bil og gennemtævet så voldsomt, at den ene fik kraniebrud.
Men ikke nok med det. Efter at have bemægtiget sig betjentenes tjenestevåben gik overfaldsmændene i gang med at skyde til måls efter dem. Dog tilsyneladende ikke efter hoved og overkrop. I hvert fald blev politifolkene »kun« ramt i benene af i alt seks skud.
Detaljerne omkring overfaldet, heriblandt ikke mindst motivet til at gå løs på betjentene, er endnu usikre. Men en ting står lysende klart: Respekten for ordensmagtens autoritet kan mange steder i Frankrig ligge på et meget lille sted.
Macron på strammer-kurs
Den ene betjents tilstand er fortsat kritisk, mens overfaldet efterforskes som et mordforsøg. Og også i dette tilfælde har indenrigsminister Darmanin nærmest overdøvet højrefløjens protester mod lovløsheden.
Overfaldet er en »massakre«, hævdede han torsdag og fordømte en »forråelse af forholdet til politiet, der er blevet hverdag«.
Man kan undre sig over, at den direkte ansvarlige for sikkerheden i Frankrig tilsyneladende forsøger at tale problemerne med at opretholde respekten for ordensmagten op. Det er, kunne man mene, ris til egen røv.
Men Darmanin, der overtog posten som »premier flic de France« (Frankrigs overstrisser) ved regeringsomdannelsen i juli, ligner en mand med en mission.
Mens forgængeren Christophe Castaner forsøgte at dele sol og vind lige med kritik af de talrige eksempler på politibrutalitet, inkarnerer hans unge og oprindeligt konservative efterfølger Emmanuel Macrons nye strammerkurs frem mod valget i 2022.
Tirsdag tager Darmanin mod repræsentanter for politiets fagforeninger og torsdag får de, helt usædvanligt, desuden foretræde for præsidenten.
Vil Macron optrappe »territorialkrigen« om kontrollen med Frankrigs forstadsghettoer, ikke blot i ord men i handling? De seneste dages begivenheder har givet ham det perfekte argument for at skrue bissen på.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
